Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 2. juni 2025
En lys drap Kjole, havde hun tænkt sig.... Til Frøken Helgesens Fødselsdag var de altid allesammen saa fine, om Aftenen. Saa kunde hun tage den paa for første Gang ... Hun rystede paa Hovedet. Hun kom til at tænke paa Karl von Eichbaum, hvordan han havde skudt Skuldrene op i sin sorte Sommerfrakke forleden Morgen da det blæste: U-uh, havde han sagt: nu skal man osse ha'e Vintertøj.
Og De skal vel op til Jul om et Aar?" "Jeg har ikke tænkt paa at gaa op ..." Hoff fik Cigaretter frem og bød William, de standsede, tændte inde i Hatten: "Jeg talte med Gerson forleden. Han klagede ogsaa over, at han aldrig saá Dem undtagen paa Trappen." Hoff var færdig med at tænde og satte Hatten paa. "Det er nok det samme Hus, hvor Fru Hatzfeldt bor." "Ja Grevinden bo'r dér i Stuen ..."
Vilhelmine læser nu hans Værker; Du kender hendes Grundighed. Saasnart Foraaret gryer, tager de fat paa Hovedbygningen paa Ludvigsbakke. Den lille Brandt skal have været her forleden og spurgt, om hun skulde se til dine Blomster. Det var jo meget betænksomt, men ret overflødigt, finder jeg, for det har man jo dog Ane til. Ane sagde, at hun saá daarlig ud og underlig gammel.
"Naa, den Forlegenhed slap vi jo meget pænt ud af," sagde han, "og jeg maa tilføje, Bruce, at vi kan takke Deres Omhu og Kløgt for det. Hvis De ikke havde prøvet paa at faa et Glimt af den Mand forleden Aften, vilde vi efter al Sandsynlighed være blevet fangne i en Snare, som det ikke havde været muligt at komme ud af igen.
Jeg sagde det forleden Dag til Ingwersen, men hun er ogsaa den eneste, jeg har betroet mig til, og hun sagde, at det var en af de syv Dødssynder, for hvilke der ingen Sinde findes Tilgivelse! Pyt, hvad bryder jeg mig om det , gensvarede jeg hende, lad mig saa bare blive fordømt! Men der er jo alligevel det , Fætter Isidor, at jeg alligevel er bange.
De skulde komme til at fortryde det alle som en. Grusomt, grusomt vilde han hævne sig. Og han rasede og slog med knyttet Næve mod Væggen. Saa gled der et Billede forbi ham. Han saa Elias' Enke, gammel og forslidt, som han havde mødt hende forleden. Og han saa Knøsens Far, stiv og alvorlig, ene og ukrænkelig i sin Sorg. Og de Folk vilde han hævne sig paa.
»Aa jeg bryder mig ikke om at dandse.« »Det var altsaa nødtvungen, De dandsede forleden Aften? Stakkels Nicolai!« »Jeg har desuden en daarlig Fod.« »Den Sygdom er kommen pludselig over Dem, for et Qvarteer siden feilede De jo ikke Noget.« »Der er heller ikke flere Damer tilovers.« »Hvad kalder De da det Hvide, der sidder henne i Sophaen?
Han gjorde sin Stemme dyb og mørk: Ja, jeg burde ogsaa meget hellere altid tegne Lig! Hun lo: Ja, det skulde Du virkelig gøre! Jeg har prøvet det, nikkede han men de bliver ogsaa »morsomme«! han rejste sig op paa Albuen Se, nu for Eksempel det Billede, jeg tegnede af Jer, da Du havde fortalt mig om din Fars og Jomfru Helmers Køretur forleden.
Det lod til, at Professoren morede sig, han sad, lænet tilbage og saá paa William med store Øjne, og en Gang imellem nikkede han ligesom forleden. William blev sikrere. "Og saa skal han slet ikke saadan gaa omkring og messe og være salvelsesfuld slet ikke. Jeg har en Gang set en Munk i Cöln saadan skal han være ... Han tror selv, han er hellig ..."
Men nu skal Du bare høre; jeg faldt forleden Dag, da jeg løb og legede med Tyrk nede i Laden, og da jeg vilde rejse mig stod Forvalteren pludselig bøjet over mig og rørte ved mig for at hjælpe mig, og hans Øjne , aa Du skulde have set hans Øjne ! jeg var lige ved at besvime, da jeg følte hans Hænder paa min Krop, og var Tyrk ikke i det samme sprunget til og havde revet ham væk, véd jeg ikke, hvad der vilde være sket, for, Isidor, Isidor, det er forfærdelig, det jeg nu siger Dig, men det er sandt! jeg laa og ønskede, at han vilde slaa Armene rigtig om mig og trykke mig ind til sig!
Dagens Ord
Andre Ser