United States or Togo ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han stirrede ud i Mørket, men der var intet Lys at se. Hvor blev dog Hjælpen af, hvor blev dog Hjælpen af. Og hvor det regnede. Han strakte atter Haanden ud og rørte ved Knøsens Bryst. Det bevægede sig endnu op og ned, men svagere end før. Og Lemmerne var vist ved at stivne. Store Gud, han sidder og dør for mig.

"Er det en Maade, maa jeg spørge, hvorfor Satan ser du dig ikke for? Du havde faaet Benet brækket som en Pibespids." "Hvad er der i Vejen?" kom det interesseret fra Elias. "Hvad der er i Vejen? Han havde knækket Benet som en Svedske," og Thomas skændte videre. Saa dukkede Støvlen op agterude. Der gled et glad Smil over Knøsens Ansigt. "Der er den," raabte han og pegede med Fingeren.

Jeg brød mit Hoved med, hvad denne studeagtige Optræden skulde betyde, da jeg, medens jeg red ud af Landsbyen, fik Øje paa et stort T., der nylig var skaaret ind i Barken paa et stort Træ. Under mit Ridt om Morgenen, havde jeg set adskillige T'er, men havde ikke skænket dem nogen Tanke, før Knøsens Ord i Landsbykroen havde henledt min Opmærksomhed paa dem.

De skulde komme til at fortryde det alle som en. Grusomt, grusomt vilde han hævne sig. Og han rasede og slog med knyttet Næve mod Væggen. Saa gled der et Billede forbi ham. Han saa Elias' Enke, gammel og forslidt, som han havde mødt hende forleden. Og han saa Knøsens Far, stiv og alvorlig, ene og ukrænkelig i sin Sorg. Og de Folk vilde han hævne sig paa.