Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 28. juli 2025
Tak, Adolfs »Den lille Bogholder i fem Størrelser«, opremsede Gerster efter det bekendte Avertissement. -Men de skal være gaaet svært i Fyrrerne, sagde Berg og begyndte at lé: ... Foreløbig er de Gamle rykket ud fra Pilestræde med alle de fine Mahognitræsmøbler og er flyttet ned i Tordenskjoldsgade. -Hm, sagde Gerster. Kønne Ruder har han lavet sig.
Torsdag Aften den 24. Novbr. Jeg vil ikke være hjemme, naar Charlie kommer fra Paris. Paa en blæsende Dag som denne er jeg sikker paa, at hans Humør er umuligt." "Ja, det kan jeg godt," sagde jeg. Naar alt kommer til alt, hvad kan det saa nytte, at en Eventyrerske som jeg har fine Følelser. "Jeg tager hjemme fra Klokken tre Kvarter til syv.
-Der er jo ingen Provinser mere, sagde han og slog Haanden ud mod Passagen og Mængden. Det er jo kun ét eneste stort København, det hele.... De smilte alle ud over Middagssværmen, og Spenner sagde: Og saa trækker man dem ogsaa over Sundet. -Ja, sagde Adolf, over Sundet skal de. De blev stille, hver i sine Tanker, blæsende smaa, fine Røgskyer frem for sig i luften.
Jeg speidede efter Udtrykket i hendes bortvendte Blik, ventede paa et Ord, da rev hun pludselig efter et fast Haandtryk sin Haand ud af mine, sank ned paa Stolen og brast i en voldsom, en frygtelig Hulken, med Ansigtet skjult i Hænderne. Denne hjerteskærende Lyd og det rørende Syn af dette fine Pigelegeme, der rystedes af Graadens elementære Kraft, betog mig saaledes, at jeg glemte alt Andet.
Qvam bød hende en Cigar, og Karl lod Cigaretter gaa omkring, mens de alle, hemmeligt, saá paa hans fine Cigaretetui af Sølv: Maa vi? sagde Frøken Kjær op mod Frøken Helgesen. Men Frøken Friis var umaadelig dygtig i Rygekunsten og kunde blæse blaa Røgringe ned omkring de hvide Lys, før de løstes op. -Se, sagde Ida. Hun fulgte den fine Røg. -Nu skal vi synge, sagde Frøken Krohn.
Kunde jeg blot danne af Ord et Billede, som bestod uforgængeligt et Billede, som var Ungdom og Smil, Ynde og Sorg, Glæde med bedrøvede Øjne, Tungsind, der lo med en kruset Mund; hjælpeløse Hænder, som kun vidste at hjælpe de andres Nød, fine Lemmer, som mygede sig i Solen og frøs, naar Sol gik ned. Et Billede af den, som elskede Livet og døde af dets Sorg.
Den faaer Lys fra et stort Vindue, i hvis Nische et Vildnis af Slyngplanter boltrer sig, og hvor man stadig anbringer Frokosternes og Middagenes Vindruer, Ferskener, Ananas, hvis fine Farver gjør deres Virkning i den frodiggrønne Vinduesnische. Møblementet er af udskaaret mørkt Egetræ i gammeldags Stil; for Enden af Bordet staar en højrygget mægtig Stol, det er Husfruens Plads.
Men Kommissionæren fulgte efter og brugte Mund, saa det kunde høres over hele Trappegangen: -Nette Herrer, fine Herrer spise og drikke, det er de med til ... men Betalingen kan man hente hos Fogeden.... Berg fik lukket Døren. Men udenfor paa Trappen blev Kommissionæren ved at raabe.... Herluf gik ind. I Stuen begyndte det at blive mørkt.
Snart efter kom Sigrids Broder og hentede hende hjem. Axel vilde følge med, til Døren, blot ned ad Trappen, han bad som en dødsdømt, men Sigrid sagde Nej. Det var hendes sidste nølende og milde Nej. Axel stod da paa Trappen og saa hende gaa ned med sin store Kaabe om sig, hun vendte sig helt nede og nikkede, det fine Ansigt i Hætten skinnede hvidt i Fakkellyset ovenfra. Saa var hun gaaet.
Saasnart man kommer ind, finder man ved et højt Bureau tre fine Herrer i Kjole og hvidt Halstørklæde, der anmoder om Ens Billet. Det er dog ikke for at beholde den. De bytter den simpelthen om med en anden, som man saa afleverer ved den egentlige Indgang. Hvad de skal gjøre godt for, er der Ingen, der begriber.
Dagens Ord
Andre Ser