United States or Saint Vincent and the Grenadines ? Vote for the TOP Country of the Week !
Naade forsikre, om de sig fra deres Haardnakkenhed vilde omvende. Christian den femte. Herover blev Mag.
Og dens Murværk var Jaspis, og Staden var af rent Guld, lig det rene Glar. Stadmurens Grundsten vare prydede med alle Hånde Ædelsten: den første Grundsten var Jaspis, den anden Safir, den tredje Kalkedon, den fjerde Smaragd, den femte Sardonyks, den sjette Sarder, den syvende Krysolit, den ottende Beryl, den niende Topas, den tiende Krysopras, den ellevte Hyacint, den tolvte Ametyst.
"Ikke sandt ..." Derpaa højere: "Overordentlig Lykke. De er vel begyndt paa det store Drama?" "Ja, det er snart færdigt." "Ja saa " "Jo, jeg er i femte Akt." "Naa, Hr. Andersen," sagde Direktøren, "skal vi saa gaa ned paa Seeren?" "Hr. Andersen har taget Aladdin med," sagde William. Direktøren saá lidt paa ham, "Godt," sagde han saa. "De giver jo Stikreplikkerne, Høg." De kom ned paa Scenen.
Og den fjerde Engel udgød sin Skål over Solen; og det blev givet den at brænde Menneskene med Ild. Og Menneskene brændtes i stor Hede og bespottede Guds Navn, som har Magt over disse Plager; og de omvendte sig ikke til at give ham Ære. Og den femte Engel udgød sin Skål over Dyrets Trone; og dets Rige blev formørket, og de tyggede deres Tunger af Pine.
Kamilla opdrog William, og William sværmede for Kamilla. Det var Fætter Gerson vant til: hver Gang han bragte et nyt Menneske med til Veilgaard, fik Kusinen et nyt Sværmeri, og han sagde med uforstyrrelig Sindsro, at det var en uforanderlig Skæbne, han skulde være femte Hjul til Kusinens Vogn.
"Den maa dog vel en Gang komme op for at trække Vejret; det er jo ingen Fisk, og den maa have Luft ligesom alle vi andre," ræsonnerede Kaptajnen. Den fjerde Line maatte sættes til, og endelig ogsaa den femte og sidste; og den var allerede halvt rullet op, da det saa ud til at den slappedes. "Naa Gudskelov," udbrød Kaptajnen lettet, "nu er Bæstet dog endelig blevet træt."
I Morges vaagnede jeg med Hovedpine og saá, at Regnen piskede mod Vinduerne, og det var Taage og Slud det passede rigtig godt til den femte November. Jeg vilde ikke gaa ned til Frokost. Véronique bragte mig min op i min Dagligstue, og med spartansk Bestemthed pakkede jeg ind hele Morgenen. Omtrent Klokken tolv kom der et Brev fra Lord Robert, det lød saaledes: "Kære Frøken Travers!
Kammerjunker, paa Dansk hedder den: Torskemund. #Kabinet, som i anden Akts femte Scene.# Abigael. Bodil. Min Frisure sidder jo heelt forkeert. Bodil . Frøkenen var saa utaalmodig og kunde ikke blive tidsnok færdig. Abigael . Bring mig de Krøller i Orden, og fæst saa en Blomst her paa Siden. Bodil . Venter Frøkenen Fremmede? Abigael . Fremmede? Nei, jeg venter ingen Andre end Monsieur Ambrosius.
Efter deres Død kom de til at bo paa de saliges Øer, fjærnt mod Vest i Okeanos; Kronos herskede over dem, og deres Liv var lige saa lykkeligt som Menneskenes i den gamle Guldalder. Den femte Slægt er den nulevende. Det er en Jærnslægt, hvor der er mere ondt end godt. Engang vil derfor Zeus tabe Taalmodigheden og ødelægge den i Bund og Grund.
I Fjerde og femte Akt græd de altid alle tre. Moderens Taarer faldt langsomt over Kinderne ned paa Bogen, Nina sad og snøftede og pirrede sig med Strikkepindene i Haaret. Saa tørrede hun Taarerne af med Strømpen. "Strømpen," raabte Stella. "Strømpen. Den bli'r sort som Jorden til Eksamen." William holdt mest af "Væringerne". Det var Zoë, han helst vilde høre Moderen læse.
Dagens Ord