Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 29. juli 2025
Hun stikker sin Haand ned i Kjolelommen og faar fat i en lille, fedtet Pung, som strutter af Sedler. Hvor man'ne? Hun lukker op og breder dem allesammen ud paa Bordet. De ved jet'te. De sae han ekk novet om. Kae du saa løv' ud o spørre o komme igen. Jov. Jæ kue da ells godt faa me' tebaves fra Køvmanden. Han drejer sig raskt om og smækker Døren haardt i. Sedlerne faar Lov til at ligge paa Bordet.
Inden jeg havde faaet fat i en Drager, vare de komne mig af Syne.
Der gives jo ingen Ellepiger, veed jeg, uden i de gamle Viser? Hans Lauritsen . Men der kan være Andre, som har samme Magt. Ambrosius . Troer du? Hans Lauritsen . Det tykkes mig næsten saa. Men er du elleskudt, saa lad mig være Hanen, som vækker dig. Denne Stund er maaskee Vendepunktet i dit Liv, Ambrosius! Tag dig sammen og fat en Beslutning.
Jeg forsøgte at gøre ligesaa, men mægtede ikke at stoppe mit Spand, der talte netop dobbelt saa mange Hunde som min Ledsagers. Og Manasse, som kom mig til Hjælp, fik lige akkurat fat i Forremmen, da Hundene paa ny stak i Rend. Manasse blev øjeblikkelig reven omkuld og slæbtes af Sted som en Byldt Tøj, næsten usynlig i Snefoget, der rejste sig om ham.
„Vent, vent, „Let“! Lad os først se lidt paa Søerne, som rejses; de vil se saa dejlige ud!“ Straks rejste Søerne sig, og da Brændingen brød anden Gang mod Land, trak den dem med sig ud i Havet. „Langsom“ blev et Øjeblik svimmel, men snart gik det over, og da hun kom til sig selv, var „Let“ borte. Hun gik nu ned gennem Havet; men der var en, der tog fat i hendes Skulder og førte hende af Sted.
Til at begynde med røg det stærkt, og der bredte sig en Ængstelse mellem Tilskuerne, for at Ofrene skulde blive kvalt. Men Træet var knastørt, og da Ilden først havde faaet rigtigt fat og begyndte at brumme i Trækhullerne, røg det ikke videre. Træet knitrede og sprang med høje Knald, de første klare Luer hoppede begærligt ud mellem Brændestykkerne og fangede op efter Synderne.
I Haven faar den fat i nogle visne Blade og sender dem højt i Vejret. Saa vælter det ned. Fnuggene prikker som Naale mod Ruderne. Det ses, som var Skyerne føget ned over Jorden og vilde suge den til sig. I Gaarden falder Sneen stille. Det lysner ind i Stuen, nu Brostenene er hvide. Over Vejene tier Fodslagene. Hele Dagen bliver det ved.
-Vor Herre bevar' os, hvad det gi'er for et Rod, naar Fruen en Gang ta'er fat, sagde Pigerne. De gik ogsaa omkring, spændte og nysgerrige. Færdige blev de først ud paa Natten. For ferske Pølser skulde der stoppes og Dejg skulde der lægges og alle Husets Klude skulde vaskes til Jul. Moderen sad midt i Pølsemageriet, i Bryggerset, med opbunden Kjole og sang for til Viserne.
Den hvirvlede straks hurtigt rundt og forsvandt i næste Øjeblik i Afgrunden, idet den nær havde taget mig med. Nikola gjorde Tegn til mig og forsvandt saa i Skoven. En halv Time efter kom en anden Træstub drivende. Denne Gang var jeg heldigere, og det lykkedes mig med betydelig Vanskelighed at faa fat i den og faa den klemt inde imellem de to Klipper.
Rottbøl fik pludselig et lyst Øjeblik og spurgte fuld af Liv: Var Frøken Natalie Isidors Mor? Ja, saagu' i Himlen var hun saa! sagde Ingwersen fortærende. Saa begriber jeg det ikke igen ...! erklærede Rottbøl. Men hvor har Isidor faaet fat paa Rositta? spurgte Lurvadt. Drausenbeimir! sagde Ingwersen kort Og lad vos saa komme i Seng!
Dagens Ord
Andre Ser