United States or Maldives ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Paa den Maade holder jeg bedre fast paa Charlie," sagde hun, "fordi han indser, at han ejer det, som de andre Mænd gerne vil have." Hun siger ogsaa, at alle mandlige Væsener af Naturen er Kamphaner, de sætter ikke Pris paa det, de opnaar let, og som de ikke har Ulejlighed med at beholde.
Det var sandsynligt, at hun allerede ikke længer var i Meissen eller at jeg i alt Fald imorgen ikke vilde finde hende dèr. Mit Hoved værkede, mine Tanker forvirredes, sprang febrilsk hid og did. Det var mig ikke muligt at holde Noget fast. Hvor jeg trængte til at raadføre mig med En, helst en ældre, overlegen Person! Min moderlige Veninde, Fru Hertz, syntes mig den eneste Tilflugt.
-Ja Aa De ved ikke, Frøken Maag, hvor der er smukt: Sommernætter naar Floden glider langsomt, som en Kæmpesnog, der bugter sig i Mørket ... Høiderne som mørke Silhuetter rundtom ... Nat efter Nat kan man lytte til den glidende Flod saa tyst mens den iler og iler og iler ... Bredderne kan ikke holde den fast ikke med Kærtegn og ikke med Granernes Hvidsken.
Disse kraftige Pigearme syntes, idet de knugede mig ind til hende, at ville holde mig rigtig fast, saa at Intet kunde rive mig fra hende igjen. Da hun mærkede, at jeg snappede efter Veiret, slap hun mig pludselig: Har jeg gjort dig Fortræd? jeg er saa voldsom?
Og det var ham, som om Sommeren drog forbi dernede og lod sin Hilsen stige op til ham ... I den Tid, der fulgte efter, talte de hver Dag sammen om Anna. Det var stiltiende slaaet fast imellem dem, at Bøg maatte og skulde vinde hende.
Men hvad enten vi lide Trængsel, sker det til eders Trøst og Frelse, eller vi trøstes, sker det til eders Trøst, som viser sin Kraft i, at I udholde de samme Lidelser, som også vi lide; og vort Håb om eder er fast, efterdi vi vide, at ligesom I ere delagtige i Lidelserne, således ere I det også i Trøsten.
Duggen er trængt gennem hendes Klæder og har suget Varmen bort. Hun ryster over hele Kroppen. Endnu halvt i Søvne griber hun om sig med Hænderne for at trække det Sjal, som hun har slaaet om sine Skuldre, tættere sammen over Brystet. Dets ene Flig har hængt fast i nogle Ris og har ikke villet slippe. Ærgelig har hun lukket Øjnene op og rusket kraftigere til. Grenene er stærkt bøjet.
Maaske har der ogsaa ligget Lig og vasket i Havstokkens Brus, men ingen kunde række til dem og faa dem draget paa fast Kyst. Som de to Vagtmænd kom op paa en høj Klit, saa' de pludselig et Lys skinne forude, Holst syntes det var langt borte og tænkte straks paa en Skibslanterne. »Det er Fyret hjemme, saadan et Ledefyr,« forklarede Fiskeren.
Høg glemte, at han talte med sin Søn, og hadefuld som han i Sygdommen var mod dem, han ellers elskede, fortalte han løst og fast om sine Brødre, om Excellencen, om sin Moder. Han klædte sin Slægt af for sin Søns øjne. Eller han tumlede med de vildeste Planer om at rejse for at vise Sønnen de Steder, hvor han havde tilbragt sin Ungdom, om at føre ham til Paris og til Italien.
Saa gik Drengen ind paa Forslaget. Saa gjorde de sig i Stand; den eenøjede tog sin fineste Dragt paa og begyndte at forklare Drengen, hvorledes han skulde forholde sig. „Du skal klamre dig fast til min Hals og lukke Øjnene. Aabner du dem, da vil du blive saa svimmel, at Bugen vender sig i dig, og du vil falde ned.“
Dagens Ord