United States or Bermuda ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det var bestandig de "nye" Bøger: Agnes og Andersen havde altid skændtes om dem. Bogen laa aaben under Lampen. Katinka kom aldrig længer end tyve Sider i den: Livet var det dog ikke og rigtig Digt ikke heller, der kunde tage Tankerne væk. Hun tog sin Poesibog frem; hun havde skrevet "Marianna" ind med en Datum. Og naar hun lagde Bogen ned igen, blev hun staaende foran Skuffen, før hun lukkede.

Bøgerne var jo dog det bare Digt. I sin Sekretær havde Fru Bai en stor Papæske med mange visne Blomster, Smaabaand og Florsdikkedarer med Deviser af Guldpapirsbogstaver. Det var hendes gamle Kotillonserindringer fra Klubben og "sidste Abonnement" i Pavillonen, naar der blev danset.

Kjender du det? Ja, vi kjender det. Ak, de læser Heine sammen, de unge Hjerter, udbrød Fru Hertz. En skjøn Tid! Snart efter tog vi Afsked. Vi gik ad »Grosser Garten« til, Regnen var hørt op. Da vi havde gaaet lidt, udbrød Minna: Hvor underligt, at han netop skulde have Manuskriptet til det Digt! Ja, et besynderligt Tilfælde! »Es giebt keinen Zufall

Hun havde haft Hænderne liggende i sit Skød, nu faldt den ene Haand ned og strejfede William ... Baronen læste et fransk Digt højt, han havde fundet i en Kransekage: "Kærligheden kommer og besejrer os alle dens Besnærelser er berusende søde." William saá uafbrudt paa Margrete, som smilede. "Kender De noget til de Besnærelser, Gerson," spurgte hun.

"Hvorfor lo De før?" han bøjede sig lidt frem imod hende, sagde derpaa sagtere: "De vidste jo godt." Hun gav sig til at nynne. "Kan jeg ikke faa det Digt at læse," spurgte hun. "For at le af det?" "Nej Høg." Hun drog Aanden dybt, og da hun tav, syntes han, Tavsheden var endnu tungere end før. Han flyttede sig uroligt: "Her er tung Luft," sagde han.

Men Jomfru Stine sad og støttede Hagen paa sine Hænder, og mens Moderen lo, og Børnene foer rundt den ældste Dreng drak Slatterne af Glassene deklamerede hun stille ud i Luften et Digt fra en gammel tysk Almanak. -Sig mer, sig mer, sagde Moderen. Og Jomfru Stine blev ved at deklamere, med sin Mandfolkerøst det lød, som hun messede. Sognefogedens Kone havde rejst sig.

Men i det samme begyndte Hertz med sin svage, sprukne Stemme at læse op af et Manuskriptblad: »Schon wieder bin ich fortgerissen vom Herzen, das ich innig liebe « Minna og jeg vexlede et betydningsfuldt Blik; hun blev bleg hvilket viste sig endnu tydeligere i det uveirsagtige Lys, der syntes at trænge gjennem en Askeregn, saa snavset og graagult var det. Det er et kjønt Digt, sagde Hertz.

Men er dette nu Digt eller Virkelighed? Ere de i Fortællingen optrædende Personer virkelige, ikke opdigtede? Atter og atter er dette Spørgsmaal blevet gjort Forfatteren, ja der er endog sendt ham Breve fra Udlandet derom.

Eller jeg laa paa en steil Skrænt og hørte Granerne suse over mig, og det faldt mig ind: hvis jeg nu var Digter, saa vilde jeg vist i dette Øieblik blive inspireret til et Digt, som kunde vække hendes Beundring, og hvori jeg ogsaa kunde lade mine Følelser komme til Orde.

"Forresten er det det første Digt, han har skrevet," sagde Gerson og saá leende op fra Tallerkenen, "han maa først nylig have faaet en Muse." Kamilla lo ustandseligt. Tjeneren bød Frugten om. "Gi'er Onkel ingen Sherry," sagde Gerson. "Det er første Gang, Du har en Høg i Huset." Efter Bordet spillede Hr. Falk og Gerson Piqué i Dagligstuen.