Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. oktober 2025
Der var ogsaa de fem smaa Lamper, dem kunde man tænde mellem Blomsterne. Ida bragte dem ned og stillede dem op. Frøken Helgesen, der var i graa Kjole med matte Silkelæg, sagde: -Tak, Brandt, Tak, ja, vi går det jo paa en Maade sammen. -Det er kun saa dejligt, det kan bruges, sagde Ida, der smilte og ordnede. Blomster maatte der nu, i en Krans, om hvert Buddingefad.
Jo, jeg begynder nu at føle mig lidt bedre til Rette her paa Næsset; baade Baronen og Baronessen er meget venlige og gode imod mig, og Karen kommer jeg til at holde mere og mere af for hver Dag, der gaar. Hun er noget af det sødeste, jeg har kendt; og saa smuk. Det maa være dejligt at være smuk!
-Hvad er det, de spiller, sagde Karl og vilde se Programmet. Men Ida svarede ikke, hun sad med halvlukkede Øjne og lyttede efter Musikken. Karl saá fra Siden ned paa hendes Pande. Den var saa lille og saa smal. Man kunde faa Lyst til at spænde over den med Fingrene, saadan, fra Tinding til Tinding. Ida følte hans Blik og aabnede Øjnene helt. -Her er saa dejligt, sagde hun. Ikke? Tæppet gik op.
Hvor er her dog dejligt her i Haven, lille Rositta! Ja, ikkesandt, Bedstemor! Jo, jo, hvor er her dog dejligt! Gamle Fru Seemann vidste intet frydefuldere end at »komme paa Visit« hos sin elskede Søn. Næ, se dog den store der! vedblev hun og pegede ned mod Vandet. Det er Gorm den Gamle, forklarede Herredsfuldmægtigen Og den anden der kommer er hans Kone, Thyra Dannebod.
Men det var dejligt ogsaa her. Saadan at tale til Folk, som hun havde gjort, at faa dem alle til aandeløse at høre paa sig, at lytte til, hvad jeg sagde. Han gav sig til at efterligne hendes Stemme, han lavede lange Tirader, som han sagde med hendes Betoning, langsomt, koldt. Saa saá han hende pludselig staa med Ryggen mod Stolen med udstrakt Arm, stolt, sejrsrolig i sit skinnende Atlask.
"Kan De ikke fortælle en Historie," hun lagde sig tilbage, "det er saa dejligt her i Skumringen." "Jeg kan ingen." Og saa pludseligt hurtigt og afgørende: "Hvorfor skal vi ikke gaa?" "Saa deklamér noget," sagde hun, uden at høre. Han saá paa hende. Hun laa atter i den forrige Stilling, næsten halvt udstrakt med den ene Arm om Hovedet. "Der er kun ét, jeg kan," sagde han sagte. "Hvad er det?"
Og hun aabnede i det samme Døren og slog den helt tilbage, saa at det halvmørke Rum fyldtes af det grønlige Lys, der laa ude under Træerne. Puhh, sikken Varme! vedblev hun Det skal rigtignok blive dejligt at komme til at staa paa Hovedet i Vandet! Kan du svømme, Clara? Ja, lidt. Saa kan du lære Frøken Jansen og mig det!
Saa genoptog han Traaden de havde talt om Knuths Dygtighed som Rytter og han sagde med rynket Næse om Greven: -Nej, det er s'gu en Jumber. Hvor kender De ham fra? -Han har jo ligget i Aarhus. Og De vil jo ikke ride med mig. -Det er et dejligt Dyr, sagde Karl blot og nikkede ud i Luften. Konduktørerne lukkede Dørene, og Efternølerne halsede ud af Ventesalene, fulgt af Hotelkarle, der pustede.
-Ak ja, sagde hun: det er underligt med Børn. Det er dejligt, naar de er smaa, men man maa jo sende dem i Skole.... Saa længe Børnene var smaa, smaasyslede og sang Fru Falkenberg med dem Dagen lang, men skulde de først i Skole, var det, som den store Dør lukkede sig bag dem -Det er ikke saadan at følge dem, sagde hun. -Nej, hvert Kræ har sit Ho'ede, sagde Schrøder: Tag saa i.
Hun vidste sikkert ikke selv, at hun maaske søgte de Erindringer ligesom til et socialt Rygstød. -Ja, sagde hun: hvor var der dejligt paa Strandpromenaden ... vi var der om Aftenen ... Olivia og jeg. -Saa, sagde Karl, nu er vi ved Olivia.
Dagens Ord
Andre Ser