United States or Syria ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Du ku' jo ogsaa gaa i Seng, sagde han til Katinka. Du sidder oppe i Kulden. -Jeg vidste ikke, det var saa sent.... Sengen knagede derinde under Bai, han strakte sig. Katinka satte Blomsterne i Række ned paa Gulvet. Hun hostede, naar hun bøjede sig. -Pokker til Gigt, sagde Bai, saa den værker. -Jeg kunde jo gnide dine Arme, sagde Katinka.
Det var, som om en pludselig Mathed faldt over hende, og hendes Stemme blev forandret: -Men det lærer vi vel alle, sagde hun. Faderens Skridt lød med ét gennem Stuen. -Det er kun mig, sagde han. Moderen bøjede sit Hoved. Lidt efter talte hun igen men ligesom hastigere. Hun fortalte om sine Veninder, de unge Piger fra den hvide Gaard.
Hans Excellence, der vistnok ikke havde hørt hendes Ord, sagde: -Ja, de er her endnu; mens der pludselig gik en Trækning over Jægermesterens Ansigt og den slanke Tjener, som nu stod bag den unge Fritz Hvides Stol, slog de blanke Øjne op mod sin Herres Ansigt: -Sherry eller Madeira? -Og kun mine Yndlingsblomster paa Bordet, sagde Grev Eck og bøjede det lille og fine Hoved for Hendes Naade.
#Han# var hæslig, og hvor tynd med et fladt Ansigt, kun et Par store, hede Øjne ... Hvor slog han dog om sig med de lange Arme. Sie waren mein im Angesicht der Welt, Mir zugesprochen von zwei grossen Thronen, Mir zuerkannt von Himmel und Natur, Und Philipp Philipp hat mir sie geraubt. Hendes Højhed bøjede sig ned og læste Don Carlos' Navn paa den udslagne Plakat: Josef Kaim.
Stella støttede sig et Øjeblik til Vognen, krampagtigt, saa brød hun Konvolutten, foldede Papiret ud, snappede efter Vejret, læste saa. "Godt," sagde hun. Det kom som fra et tomt Rum, mens hun vendte sig og løb op. Nina gik hen i en Krog af Porten, William fulgte efter. Da de havde staaet nogen Tid tavse og lyttende til hinandens Aande, bøjede William sig frem imod Søsteren.
-Kaptajnen er en Mand med Begejstring, sagde han, og nu vil han Redaktøren bøjede Spidsen af sit brune Overskæg om sin Finger nu vil han have Tid til at gøre den gældende.... Han drak en Smule Vin og smilte Hr.
Det bankede paa den ene af Dørene: -Hvem er det? raabte Hendes Naade og havde allerede set Jægermesteren, hendes Søn, der aabnede Døren: -Det er mig, sagde han. -De kan gaa, sagde hun til Selskabsdamen: -Lad tænde. Hendes Naade bøjede sig ned over Jægermesteren, der allerede, hulkende, var falden ned i en Stol: -Min ulykkelige Dreng, sagde hun: min ulykkelige Dreng, hvad har han gjort Dig?
Men næste Dag rejste Miss Ellinor. Ved Morgentheen, da han bøjede sig over hende, saá hun ham pludselig ind i Ansigtet og sagde: -I Dag skal vi rejse. -Skal De rejse hvorfor? -Troede De, jeg skulde blive her? Og Miss Ellinor lo. Mer talte de ikke, og de saas ikke mer. I Dage vidste Franz ikke af sig selv.
Mendel Speyer hviskede hastigt nogle Ord til sin Datter, Graaden mimrede ham i Mundvigene. Men han talte sig bestemt: Susanna bøjede Hovedet og græd ikke mere. Saa gav Jerck hende Stenene at bære igen, og de naaede ud gennem Porten.
Fritz gik gennem Stuen hen imod Bedstemoderen, foran hvem han bøjede Overkroppen lidt, mens han hørte paa hende, før han gik videre, ind i den næste Stue, hvor Grevinde Schulin med Søn og Datter sad i nogle Lænestole og talte med en rødblond og bred Godsejer fra deres Egn.
Dagens Ord