United States or Cayman Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men Forvalteren havde skyndt sig op ad Kontortrappen for at underrette Herskabet. Han bankede ilsomt paa Døren og traadte ind: Hr. Baron, Straahytten brænder! Baronen sad henne ved Skrivebordet bøjet over en Regnskabsbog. Han syntes saa stærkt optaget af Arbejdet, at han ikke hørte Forvalterens Melding. Straahytten brænder, Hr. Baron! Helmuth drejede langsomt Hovedet om mod den talende.
Men efter nogen Tids Forløb sagde Paulus til Barnabas: "Lader os dog drage tilbage og besøge vore Brødre i hver By, hvor vi have forkyndt Herrens Ord, for at se, hvorledes det går dem." Men Barnabas vilde også tage Johannes, kaldet Markus, med. Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage den med, som havde forladt dem i Pamfylien og ikke havde fulgt med dem til Arbejdet.
Men et Nu efter ved jeg hvordan laa vi med Hovedet ind til hinanden, og Fa'er, han græd med Hovedet mod min Skulder. -Naa saa til Arbejdet, sagde han, saa længe der er Liv, er der Haab. Og aldrig glemte han at sige: Intet til Moer ikke et Ord til Mo'er ... Hun maa ikke ane det, hun vilde ikke overleve det. Hun overlevede det.
Men da de første kom, mente de, at de skulde få mere; og også de fik hver en Denar. Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde: Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have båret Dagens Byrde og Hede. Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg gør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar? Tag dit og gå!
Den Dag, det var kommet ... det var Kamilla, der havde vækket det, Kaldet ... aa, han havde taget det for en Aabenbaring. Og han havde forsaget forsaget Saadan havde han arbejdet, kæmpet mod Elendigheden, mod Jammeren, mod Sygdommen og nu, nu var det forbi Manden i William forsvandt i denne styrtende Taarestrøm, Viljen skyllede bort.
Om Aftenen gjorde Giovanni Staldmestertjeneste, naar Truppen selv havde arbejdet. Artisterne stod segnefærdige af Træthed, med deres parfumerede Hoveder. Og medtagne af den lange Staaen ørkesløst, paa ét Sted, skiftedes de til at læne sig til Logevæggene for at faa Støtte blot ét Minut.
Det var, som pludselig en graa Maske havde lagt sig over hans Ansigt: "Og nu De," sagde han, "hvad vil De saa mere end fri til Frøken Blom?" "Hvad alle vil blive til noget ..." "Hm naa, lidt mer end alle andre. Ellers rejser man sig ikke og gør sig latterlig ved at tale for Arbejdet til de umælende." William vidste ikke, hvad han skulde svare.
Naar Arbejdet var endt, efter Aftenflod, samledes vi enten inde i Teltet eller ogsaa udenfor ved Tøndestablen. Og der fortalte saa hver og en, der havde en Oplevelse bag sig. Og det havde de alle sammen. Jeg vilde have noget at vide om Sommerens Nomadeliv og sad en saadan Friaften ude og lod dem fortælle.
Om Aftenen, naar hun efter Arbejdet gik ham forbi, Øjnene havde han paa hende, smilte hun spydigt. Giovanni forstod det godt, og han led, og holdt sig dog borte. Han var bange for sig selv. Hans Lidenskab forskrækkede ham. Han frygtede dette Fruentimmer som Fordærvelsen. Han maatte stride imod: det maatte ikke gaa ham som Mr. Cookes Broder. Han var blevet ødelagt, saa rent, af saadan En.
Gerson tog hendes Balbog og gav den tilbage med Haanden paa Hjertet, mens Damerne lo. "Tilgiv". William fik et let Slag paa Skulderen og vendte sig, "men var det ikke Dem, som talte for Arbejdet i Foreningen?" William saa lidt paa Mennesket, en meget friseret, mørkhaaret Fremtoning med store Øjne. "Jo, det ..." Resten gled ud i et Buk. "Undskyld men mit Navn er Hoff." William bukkede igen.
Dagens Ord