Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 8. juni 2025
Barndomsdage, da Moder levede. Jeg husker en Dag vi samlede Brombær Mo'er, vi Børn og Tine fra Skolen. Ned i Grøfter gik det og langs med Hegn løb vi. Vi Børn blev hængende i Ranker og hvinede. Smurte var vi i Ansigterne, saa vi lignede Lars Smeds Unger. -Se Drengen, se Drengen, raabte Moder.
Hun kunde ikke faa Døren lukket op og hun sagde: Ida, hjælp mig. Ida rejste sig og lukkede Døren op. Sid her, sagde Frøken Kjær og trak hende ned paa den lille Puf. -Saa, sagde Qvam, nu er Belysningen gunstig. De begyndte at synge igen, maaske lidt langsommere med Ansigterne vendte mod de glødende Kul.
Naar de saa paa deres Vei tilfældigvis atter naaede til Indgangen af Drivhuset blev de staaende, og ubemærket gled de ind ... Med et lignende Sæt som Herrerne, naar de dukkede ind bag det tyrkiske Tæppe til Rygesalonen, hvor Ansigterne gemte sig bag blaa Skyer. Orangeriets runde Hal laa hen i Mørke. Under Platanernes Kroner dukkede de matte Lamper frem som svævende Frugter imellem de høie Grene.
Hun nikkede til Bai og lo ad alle de Ansigter, som drejede rundt. -Sikken Stimmel, sagde hun. Man saa' bort over alle Hovederne. De kørte anden Gang. Grib Ringen, sagde Katinka og bøjede sig frem over Huus. -Pas dog paa, sagde han og tog om hende. Katinka smilede og bøjede sig tilbage. Ansigterne begyndte at svømme ud for hende.
Det gav et Ryk tilhøjre i alle Hoveder, og der blev en travl Hvisken paa Gulvet med Ansigterne ind imod hinanden, i en ivrig Pylren, som var et Aaleskind pludselig faldet ned i en Hønsegaard.
Det ringede og begyndte at gaa sagtere: Endnu en Gang, sagde hun. De kørte igen. Huus havde rakt sig indad hun vidste ikke, hun støttede sig til hans Skulder. Grib den, sagde hun, de fløj Ringen forbi, og hun lo ind i hans Ansigt. Hun sad med halvaabne Øjne og saa' ind i Kredsen. Det var, som om alle Ansigterne var trukket paa en Snor.
Fru Kaptajn Petersen havde talt om Indtægter og om to Veninder, gifte i Handelsstanden, som for anden Gang i fire Aar skiftede Møblement og »tog nyt« og hun sluttede med sin forbitrede Stemme: -Ja der er Folk, der tjener Penge. Og alle Damerne sad nu tavse, i Lyset fra Lamperne, med det samme stramme og anstrengte Udtryk i Ansigterne.
Da Viggo Bøg stod deroppe, syntes han, at en fjendtlig Skummelhed slog ham i Møde. Han kendte mange af de nærmeste Ansigter: der var Arbejderne fra Fabrikken, og paa første Række lyste Hansen-Maagerups bekymrede Venskab. Men de, der sad bagerst i Salen, kunde kun utydeligt skælnes. Han saa Ansigterne tone blegt frem af Halvmørket, og det var som stirrede der Kulde og Spot ud af dem.
I de smaa Lamper blussede Vægerne som hastigt flammende Blus, indtil de slukkedes. -De har holdt op at synge, hviskede Ida. Der var stille lidt, som var de alle trætte, og rundt om var Cigaretternes Smaalys gaaet ud. -Saa var det vel bedst, vi fik illumineret Ansigterne, sagde Frøken Koch og hun begyndte at tænde Lysene igen.
-Godaften, Kristen Peder. -Godaften, sagde Katinka. -Hm sagde Katinka igen jeg saa' hende sidste Gang til mit Bryllup. De sang, de unge Piger, de stod ved Orgelet, paa Pulpiturer.... -Hvor jeg ser dem endnu alle Ansigterne alle.... -Men hvor jeg græd.... Huus sagde stadig ingenting, og hans Ansigt saa' hun ikke. Han sad saa bukket og studerede noget nede paa Jorden.
Dagens Ord
Andre Ser