United States or Guyana ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa besluttede Fader da for Alvor at tage sig af Sagen, og naar Fader først beslutter Noget for Alvor, saa pleier det ogsaa at gaae igjennem. Han talte Forældrene haardt til og foreholdt dem, at de havde ikke Ret til at raade over deres Barn efter eget Tykke, men de skulde være Vorherre ansvarlige derfor.
Ja Præsten havde jo selv sagt til mig, at jeg skulde forlove mig; vel havde han sagt det i Spøg, men =hæ nugæ ad seria ducunt=: den Dag skulde nok komme, da det blev til Alvor; Præsten havde uden at vide det udtalt en Propheti.
Nu da, Christopher, har De havt ligesaa onde Tanker som de Andre? Eller hvad har De tænkt paa?« »Jeg har tænkt paa Verdens Undergang«, svarede Gamle med sin sædvanlige Alvor. »Paa Verdens Undergang!« udbrød jeg forbauset og var lige ved at briste i Latter.
Bodil . Er det kanskee for hans Skyld, I vil have Blomst I Haaret? Abigael . For Skriverens? Hvad vil du sige dermed? Bodil . Jeg meente, at ... Frøkenen maa ikke blive vred; men I veed, han er Hans Lauritsens Ven, og jeg har Ynk af at tænke paa, hvad der vilde skee, hvis Frøkenen gjorde Alvor af Eders Spøg; det kunde komme ham dyrt til at staae. Abigael . Dyrt til at staae?
Den femte, ved Navn Duret, var alene den, som sagde, at hun var besat. Og som han var en meget berømt Mand, saa satte dette Mod i Munkene at lade hende bese af andre Doktore, hvilke og var af samme Mening. Saa begyndte man først for Alvor at slaa sig løs.
Du smiler! Troer du det ikke? Det kunde næsten lyste mig at prøve det Spil, om det ikke var at nedlade mig for meget. Bodil . For Himlens Skyld! Det er da ikke Frøkenens Alvor? Abigael . Ha, ha, nu bliver du bange for Skriveren! Tag saa flux dine Ord igjen! Bodil . Det er ikke for ham, jeg er bange. Thi den Tro har jeg da til ham, at han er ingen taabelig Gjæk, omendskjøndt han er ung og munter.
Den lave Sol straalede ind paa hendes Ansigt, som med sit Præg af Alvor og Mismod syntes at tilhøre en langt ældre Kvinde. Brystfolderne af den lette Kjole hævede og sænkede sig stærkt og uregelmæssigt.
"Ham skal jeg nok selv tage mig af," sagde Nikola med mørk Alvor, "og naar jeg har gjort det, tænker jeg, at han vil fortryde, han har været saa uforsigtig at være troløs imod mig." Han sagde ikke mere, men jeg følte mig meget tilfreds ved ikke at være den Mand, der var Tale om.
Saa havde hun mødt ham nu, da de kom til Byen for at bo sammen, og den første Dag, de var rigtig alene, havde han talt alvorlig til hende om sin Livsplan. Derpaa gik der nogen Tid, hvor hun tog det for hans Spøg, hun kæmpede hovedsagelig mod ham med Latter, fandt det saa aldeles urimeligt. Men siden saá hun jo, det var og blev hans Alvor, og hendes Vaaben blev Taarer.
"En meget vigtig Forretning," svarede jeg, "men det kan gælde Liv og Død. De kender ham altsaa?" Den gamle Mand lænede sig frem over Bordet og talte næsten hviskende. "De gør mig bange," sagde jeg, idet hans Alvor gjorde mere Indtryk paa mig, end jeg var glad ved. "Er han ikke god for de Penge?" "Aa, Penge!
Dagens Ord