United States or Latvia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og saa sagde hun atter og atter: "Hvorfor er det dog netop det, Du vil?" Og mens hun saá Idéen gnave sig dybere og dybere fast; blev hun mere og mere betaget af sin Angst. "Om Du nu tog fejl," sagde hun. "Saadan ta'er man ikke fejl," svarede han. "Du er saa opskruet, William, og man skal ikke gøre en Leg til Alvor."
Undervisning det har jeg ogsaa tænkt paa; men der har aldrig været Nogen, der har meldt sig, naar jeg averterede om det. Jeg er jo ingenting til, jeg er jo ingenting til! Jeg synes, jeg gaar og bliver saa ringe for mig selv, Flyge og for andre med naturligvis." Flyge saa paa ham forskende som en Læge, der undersøger en Patient. "Jeg tror, Du skulde gifte Dig," sagde han. "Ja, det er mit Alvor.
Saa smilede han dumt, søgte at mande sig op og sagde flot og friskfyragtig: Er det nu noget at tage sig saa nær, Line ... Hva' Fanden, den Smule Kys paa en Foraarsdag, hi-hi! Du véd jo, at Du og jeg har det saadan sammen, at ingen for Alvor kan komme os imellem.
Saa man taler allerede om Chancerne! Alvor? aa ja. Ja, det vil sige, at at vi begge kort sagt, at der ikke var Noget for Dem at gjøre, brød jeg brutalt igjennem Nettet, og sendte ham et ondt Blik. Je nach dem, je nach dem, Høistærede! Deres Slutning holder ikke ganske Stik .... Forresten ser jeg meget vel, hvad der fører Dem paa Vildspor.
Flyge stod og lyttede. Saa frimodig lød hendes Stemme, saa barnligt uskyldig, at han for Alvor spurgte sig selv, om ikke hele hendes Væsen skulde være Naivitet. Men pludselig rev han sig løs og gik hjem. Han slog ind paa den smale Smøge mellem Fiskerhusene. Naar han gik denne Vej, kunde man ikke fra hans egen Have se, hvor han kom fra.
"Beskriv de forskellige Typer for mig, at jeg kan se, hvilken der vilde passe paa mig," sagde han med stor Alvor. "Der er Mackintosh-Arten ydmyg og vrøvlet, og en Slags Underbarnepige," sagde jeg. "Det er ikke min Slags, er jeg bange for." "Saa er der Montgomerie-Arten, egenkærlig og grov og gerrig " "Men jeg er ikke Skotte."
Han mente det virkelig ikke saa farligt i alt Fald mente han det ikke nu mere. Det var jo i det hele taget hans store Ulykke: han mente egentlig aldrig ret noget for Alvor. Men han var dog vant til, at man lagde en vis, passende Vægt paa, hvad han sagde. Og saa havde denne lille, stilfærdige Pige siddet der saa ganske uimponeret. Han saa hen paa Hansen-Maagerup.
Netop denne Bemærkning gjorde jeg til Minna, nemlig, at De maatte indse dette og altsaa at De som en Følge deraf ikke De maatte indse, at det var Alvor
I Grunden vilde det passe meget godt, hvis De giftede Dem med mig jeg er ikke særlig huslig anlagt af Naturen, saa jeg vilde være meget lidt hjemme. De kunde bo her og have en sikker Stilling, og jeg kunde komme af og til og se, om De havde det godt." Det var ikke til at forstaa, om det var Spøg eller Alvor.
Aa det kan man virkelig ikke sammenligne! udbrød Minna, fornærmet paa hans Kunsts Vegne. Det er jo at gjøre Nar af mig. Vi bad hende begge om nu dog at lade det blive til Alvor med Spillet. Hun vendte sig strax om til Claveret, slog et Nodehefte op og begyndte paa et Præludium af Chopin. Stephensen gik ud i Forstuen og kom tilbage med sin Skitsebog i Haanden.
Dagens Ord