Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. oktober 2025
Og allevegne omkring en Labyrinth af andre Sale, Gange, Korridorer dg overbyggede Verandaer, stadig med Spejlvægge, som multiplicerer deres Tal, saa man kan tilbringe en hel Nat uden at finde Rede i Virvaret.
Deres Blik er intetsteds og allevegne og ingen af dem siger højt "Goddag". Lis smiler til mig. Jeg faar Plads paa en Stol ligeoverfor Tanten. Vi spiser og drikker. Midt paa Bordet staar en Glasskaal fuld af hjemmebagt Kringle skaaret i store Stykker. Mæ Forlov. En af Husmændene rækker sig langt indover. Han holder paa Manchetten med den ene Haand, mens han tager et Stykke Kage med den anden.
-Nej, forsikrede Herren af Pressen igen, jeg gaar ikke mere over Broerne. Tine havde sat alt til Side, allevegne, i Spisekamret og i Kokkenet, langsomt som en, der skal faa Tiden til at gaa. Hun horte Bergs Skridt gennem Gangen og hun gik frem mod Doren men han gik kun ud paa Runden; og hun vendte tilbage til sit Kammer.
-Nu ka' man da "fatte" ham, sagde Tinka om Berg, da han var gaaet: De Mandfolk faar Skik paa sig, du, i Krigstid. -Men Smuds bringer de med sig allevegne, sagde hun og slog til Sengetaeppet, hvor Skovrideren havde siddet. Tine tog et Brev fra Fru Berg op af Lommen. Hun laeste dem saa urolig og flygtig nu, naar de kom, hun ligesom floj bare hen over hver anden Linje.
Der var Glæde og Ro allevegne; kun ved Universitetet havde en stor Skare Studenter samlet sig, utaalmodig ventende paa Afgjørelsen og halvveis bestemte paa at foretage et nyt Tog til Christiansborg. Jeg kom tilfældigvis til Stede, og man opfordrede mig til at berolige dem.
Moderen rejste sig fra sin Plads. Som en Skygge gled hun gennem Stuens Mørke. Hun satte sig ved Klaveret. -Er De der, Tine, sagde hun. -Ja, Frue. -Ved De, jeg har siddet og tænkt paa, hvor Menneskene kunde være lykkelige. -Men der er da ogsaa lykkelige Folk allevegne, sagde Tine. Moderen løftede det blege Ansigt, og langsomt sagde hun: -Der er nøjsomme Folk, Tine, og det er sagtens vel det.
Det begyndte med, at han til Forbavselse for alle sparkede ud efter noget, bedst som han sad og spillede, og han fik det med at stirre hen i Hjørner og fortrække Ansigtet af Væmmelse. Da man spurgte ham ud, klagede han over Talrigheden af Rotter allevegne. De andre kunde ingen Rotter se. Jakob drak for at komme sig, men det varede ikke længe, før han begyndte at se Kaniner.
Man trækker af med ham for at præsentere ham for Damer, for at hilse paa Herrer, for at være morsom i det ene Hjørne og ondskabsfuld i det andet. Hr. Hoff var moderne. Han var dukket op pludselig, og lige med ét havde man truffet Navnet "Bernhard Hoff" overalt, paa Theaterplakater, paa Bøger, i alle Blade. Og ogsaa i Livet traf man ham allevegne og kunde ikke undgaa at se ham.
Inde bag Krattet ligger Paradisengen. Gøgeurterne blomstrer, og langs en Grøft staar Kabbelejerne med tykke Frugtknuder. Mellem stridt Græs snor Snerlen sig til Tops og skriger Sommeren ud med Raaber for Mund. Allevegne synger Græshopperne. Et lille Gedekid med et tykt Reb om Halsen klager ynkeligt og ønsker sig bare hjem. Om Øjnene sidder Fluerne saa tæt som Sand. Et Sted er Græsset bølet ned.
Allevegne fra kan man, idetmindste ved Hjælp af Theaterkikkerter og dem er der bestandig nok af baade i Loger og paa Amphitheater tydeligt følge Alt, hvad der foregaar paa Scenen, det vil sige paa den mægtige Tribune, der indtager hele Rummet en face for Halvkredsen.
Dagens Ord
Andre Ser