United States or Montserrat ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og Tonerne glider ud mellem Fjældene, som høje og stumme tager mod Maanens Lys, Havets Skvulp og glade Menneskers Sang. „Ele ele le le!“ skreg Manasse og smed sig paa Slæden. Hans tre Kæmpehunde sprang i Vejret og rev Slæde og Mand med sig ud over Isen. „Ja saadan er han!“ sagde Folk, der var stimlede sammen om min Slæde. „Skal du følge ham, maa du lære dine Hunde et rapt Tempo for Spring!“
-Aa der var Studenterne hos Stens og ham, den sortsmudskede, hun vidste ikke, hvad han var fra Ronhave.... -Disse dejlige Mandfolk, sagde hun og satte Haenderne rapt i Siderne, saa hun stod som en Hankekrukke. Madam Bolling syntes skarn ikke, der var stort ved de Springfyre.
Naar Drengen er færdig, kan man i den skarpe Stilhed høre ham synge rapt, det er som altid naar Børnene paa Skagen synger en Salmemelodi, men han jager aldeles ukristeligt med Takten, og naar Teksten slipper op, sætter han selv ny Ord til, Ord som hverken rimer eller har sammenhængende Mening, Ord om Fiskeri og Sejlads og om Længsel bort fra Faarefolde og Skolestuer, ud til friskt Vejr paa det aabne Hav ...
Hendes Hænder greb saa sikkert og rapt, var de end smaa og svage at se til ... Flyge kunde ikke lade være at gøre hende en Slags Undskyldning for Striden før. Han vidste ikke hvorfor, men han syntes pludselig, det var hende, han først og fremmest skyldte en saadan. "Hvad mon De egentlig mener om os to?" sagde han.
Der er næppe nogen Gud hos Homer, der optræder med en saadan Værdighed og Vælde som Apollon; selv Athena bøjer sig for ham, skønt hun ikke er bange for at give Zeus et rapt Svar. Og denne Respekt for Apollon holdt sig Oldtiden igennem; der er ingen græsk Gud, der har haft saadan Indflydelse paa det hellenske Folk i sin Helhed som Apollon i Delphoi. =Apollons Væsen.=
Tinka og Jessens Augusta aste selv afsted med Ankeret i to Hanke. Soldaterne, som kogte Suppe udenfor Laengen, hilste dem med et langt Hurra, da de arriverede. Tinka og Gusta kom, i Kokkenet, med i Arbejde: Piskejern og Slove gik rapt i alle Fade. Gennem Doren i Bryggerset saa man Maren midt i den taetteste Os.
-Ach, ja, ach, ja, Jomfru Thøgersen blev ved; hun berettede de nærmere Omstændigheder med Maren og Budsendelsen. Naar hun var kommen til Sæde i Kurvestolen, talte hun altid rapt og halvhviskende, mens Fru Brandt blev siddende, over hende, paa sin Forhøjning, ubevægelig, men med et eget Udtryk i sit Ansigt, som indsugede hun Jomfruens Ord med et Hørerør.
Men pludselig rejste hun sig halvt og saá ud op mod første Etage, med et lille Kast med sit Hoved: -Det er dér, vi plejer at sidde, sagde hun og satte sig rapt igen. -Hvem? -Vi, sagde hun. Nogle Sygeplejersker havde abonneret dér ifjor. Ida sad igen, mens Støjen steg, og smilte, med Ryggen helt lænet tilbage mod sin Stol.
Dagens Ord