United States or Ireland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men hvad der var mig Vinding, det har jeg for Kristi Skyld agtet for Tab; ja sandelig, jeg agter endog alt for at være Tab imod det langt højere, at kende Kristus Jesus, min Herre, for hvis Skyld jeg har lidt Tab på alt og agter det for Skarn, for at jeg kan vinde Kristus og findes i ham, så jeg ikke har min Retfærdighed, den af Loven, men den ved Tro på Kristus, Retfærdigheden fra Gud på Grundlag af Troen, for at jeg må kende ham og hans Opstandelses Kraft og hans Lidelsers Samfund, idet jeg bliver ligedannet med hans Død, om jeg dog kunde nå til Opstandelsen fra de døde.
Ja, Oldenborrer, det Skarn! nikkede den gamle Naade vredt I Middags, da jeg laa og sov inde paa Sofaen, listede hun sig ud i Haven og fangede fire af de største og satte dem op under mine Skørter, saa jeg vaagnede ved, at de kravlede paa mine Ben! Frøken Jansen gyste stille. Men Karen lo, saa det rungede. Sikket Grin! sagde hun.
Maren stak i Hyl og dundrede i Bordet til Svar, saa Kopperne dansede: Han var et utugtigt Skarn og et Dyr og en Judas Iskariot, at han vilde skikke sin egen kødelige Mo'er ind mellem al det Skidt og Skrammel og Tyvepak o. s. v., o. s. v. Og det endte med, at Søren tog sin Hue og gik sin Vej, og svor paa, at han aldrig skulde sætte sine Fødder i dette forbandede Hus!
„Dig vil jeg ikke have,“ sagde Pebersvenden, „du suger jo Næring af Skarn.“ Saa lo Spyfluen og kravlede ind i Fjældsprækken, og Manden hørte den sige: „Næ, mig vilde han ikke have, fordi jeg sugede Næring af Skarn.“ Og saa begyndte de igen at hviske inde i Hulen: „Gaa du nu ud!“ Og saa kom en Flue ud. „Du kan faa mig,“ sagde den.
Jo William tænkte dog undertiden paa den store Kirke med de store Skygger og de berømmelige Grave. Han tænkte derpaa med en dyb Bitterhed, han ikke selv forstod, overvældet af den besynderlige Følelse af Skarn, som de føler, i hvis Slægt Sindssygen raser. Han syntes, han maatte slaa Øjnene ned for sin berømmelige Slægt nu, da dette var hændet.
-Aa der var Studenterne hos Stens og ham, den sortsmudskede, hun vidste ikke, hvad han var fra Ronhave.... -Disse dejlige Mandfolk, sagde hun og satte Haenderne rapt i Siderne, saa hun stod som en Hankekrukke. Madam Bolling syntes skarn ikke, der var stort ved de Springfyre.
Dagens Ord