United States or French Guiana ? Vote for the TOP Country of the Week !


Der var blevet lidt livligere, og man hørte Frøken Helgesen sige: Ja, saa kunde vi vel snart begynde, da det bankede igen. Det var Eichbaum og Qvam. der rystede Frøken Helgesens Haand og sagde: Ja, der er s'gu ingen, der har bedt os, men vi gaar ind paa vort Ansigt. Imens gik Karl rundt og bukkede med hængende Skuldre, i en parisisk Redingote, hvis Foer knitrede lidt, naar han rørte sig.

Og Mikkel saa Krucifikset for sig, som det stod dernede og ragede op, rødt og blaat i Halvlyset. Mikkel stansede udenfor en Have, der laa mellem to temmelig høje Huse og med et Stakit ud til Gaden, her blev han staaende nogle Minutter. Løvet knitrede af og til sagte, som var der en Dynge, det sank i. Den duggede Kant af Gavlen skinnede i Stjærnelyset. Saa listede Mikkel nølende videre.

Bai vilde køre Hestene og sad paa forreste Sæde med Marie, som var saa stivet, at det knitrede, bare hun rørte sig. Katinka saa' ud som en ung Pige med sin store, hvide Solhat. -Saa kommer der Mad fra Kroen, sagde Katinka til Lille-Bentzen. -Nu kør' vi, sagde Bai. Lille-Bentzen løb ind i Haven og viftede og vinkede. De kørte et Stykke henad en Bivej gennem Markerne.

Og deres Vitser og Latter skraldede og knitrede som Raketter under de høje, alvorlige Træer. Men i Mængden var der ogsaa dem, hvis Øjne lyste af ung Glæde. De syntes slet ikke at have Øre for de spottende og vrængende Mislyde, der søgte at plette deres Fest. Og det var næsten, som om deres stærke Stemning efterhaanden smittede det øvrige Publikum.

De gik ud sammen med Doktoren, og man hørte deres Skridt hen paa Gangen, til der blev ganske stille. Fru Brandt gik ordnende frem og tilbage hos den Syge, sortklædt, i sin brede Silkekjole, der knitrede: -Men man maa heller ikke give sig hen, sagde hun og tog op i Mandens Puder. Hun blev staaende et Øjeblik foran Sengen og sagde med den samme Stemme: -Nu skal Apotekeren overrække Stagerne.

Langsomt fulgte jeg efter. Græsset, som lige var traadt ned, rejste sig igen Straa efter Straa. En Blaaklokkeblomst svippede op og stod rank som et Lys med alle Klokkerne ringlende af Fryd. Ved en Granvej stod jeg og saa Solen gaa ned. Det knitrede af Ild mellem Grenenes Fletværk. Timer er gaaet siden da. Jeg har været Skoven rundt flere Gange.

Til at begynde med røg det stærkt, og der bredte sig en Ængstelse mellem Tilskuerne, for at Ofrene skulde blive kvalt. Men Træet var knastørt, og da Ilden først havde faaet rigtigt fat og begyndte at brumme i Trækhullerne, røg det ikke videre. Træet knitrede og sprang med høje Knald, de første klare Luer hoppede begærligt ud mellem Brændestykkerne og fangede op efter Synderne.