Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 14. juni 2025
De stod der, nær hinanden, uten at røre sig og uten at tale. «Jeg maa gaa, liten,» sa han pludselig forcert og tørt. «Jeg maa være hjemme til almindelig tid, forstaar du. Ellers blir hun bare mistænksom .» Jenny nikket. Gert Gram gik mot døren, og Jenny fulgte med.
„Aa ja, men dette ideale om menigheten passer ikke for vor tid,“ sa W. U. som hadde hørt paa gamle Olsons tale. „Foreningene maa vi nok ha, skal vi faa penger til menigheten.
„Hvad den vil vise os om den da i det hele viser os noget kan jeg umulig forestille mig,“ begyndte Sir Ralph. „Men gamle Granit-Girdlestone var jo ikke nogen dumrian, saa der maa være nogen mening i de ordene: „Giv agt paa solopgangen.“ Hvad er Deres mening, Longley?“
Hun kunde ikke lyve stakkar ikke saa godt, at han et eneste barmhjertig sekund trodde det. Den korte, korte tiden ivinter de første blaagrønne vaarkvelderne da hadde hun altid kunnet være hjemmefra. «Det er leit for os Gert. Men det er saa vanskelig nu, jeg bor hjemme, kan du nok forstaa. Og jeg maa jo det, vet du, baade for mama trænger de pengene og jeg maa hjælpe hende.
«Jeg vil det saa gjerne,» hvisket hun ydmygt. «Ja, ja.» Han kysset hende. «Jeg vet at du Men jeg vet, at jeg maa ikke Aa tak, Jenny. Tak for alting. Aa Jenny, Jenny tak for at du holder av mig. Godnat du. Og tak og tak.» Taarerne randt kolde nedover hendes kinder, da hun laa i sin seng.
Hun var ikke mere end nitten aar gud maa vite, hvorfor hun tok mig . Ja saa var jeg rasende skinsyk, og det moret hende, og jo mere skinsyk, hun gjorde mig, jo mere forelsket var jeg. Kanske det mest var min mandfolkforfængelighet nu hadde jeg engang faat en kjæreste, som var rasende i vinden. Jeg var jo svært grøn da.
Her kommer Ratje og jeg op paa kontoret fredelig og ordentlig for at snakke om forretninger, og saa kommer jeg til at ytre et par uskyldige bemærkninger om rent ligegyldige ting, og saa flyr Hinken paa mig og slaar mig helseløs. Stakkars Hahn maa jo kunne forstaa, at ethvert samarbeide mellem firmaet og os er en umulighed efter dette. Vi er jo ikke trygge for livet engang paa den maade.
Jenny og Helge satte sig ind til ham i røkeværelset. Fruen kom ogsaa ind et øieblik: «Du hadde glemt din paraply, ven min som sedvanlig. Det var sandelig godt, du slap en skur. Ja saanne mandfolk maa man ikke passe paa dem » smilte hun til Jenny. «Jamen du er ogsaa svært flink til at passe paa mig,» sa Gram. Stemme og væsen var altid saa pinlig høflige, naar han talte til sin kone.
Efter Kys en Tørst saa heed, som de Begge brænde med? Hvor maa Elskovs Anger lide, Rødmes Blus med Bleghed stride her i denne fulde hvide? Hvor er fyrigt Frydbegjær som i denne Nelliks Skjær? Hvor et Blod, der saa kan gløde, som dens fine, purpurrøde Dugregn af Granater, ud sprængt paa Perlens skjære Hud?
Hvad nyttede det at falde over disse Mennesker, som dog alle mere eller mindre var villieløse Redskaber i en højeres Haand? Vilde det rokke ved Despotismen? Nej! Hvis Slaget skal virke, saa maa der sigtes højere det maa træffe den Mand, som er Grundpillen Hovedet for hele Systemet! Han hørte ligegyldig Vennernes heftige Ord, som efterhaanden mistede enhver Interesse for ham.
Dagens Ord
Andre Ser