Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 27. oktober 2025
Han hadde ligget syk i to uker og konen hadde været alene med at passe ham. Hun hadde faat sendt barna bort til en nabo for at de ikke skulde faa sygdommen. Selv hadde hun vaaket nat og dag over sin syke mand. „Da jeg kom ind i kjøkkenet,“ sa taleren, „saa jeg et syn jeg ikke snart skal glemme. Der laa en brødstomp med en kniv ved siden, en melkebolle med litt melk i og en gammel aapen bibel.
Egentlig havde Konen været i sin gode Ret til at kaste mig ud. Hvor kunde jeg vente at få bo hos nogen, når jeg ikke kunde betale for mig? Hun havde ovenikøbet givet mig Mad nu og da; endog igåraftes, da jeg havde opirret hende, havde hun budt mig to Smørogbrød, af Godhed havde hun budt mig dem fordi hun vidste, at jeg trængte til dem.
Kom en aften vel saa faar vi fat paa de andre og gaar ut paa en gedigen Romarangel. Den sidste ødela jo altsaa jeg.» Hun ringte paa i øverste etage. Konen, som lukket op, saa net og hyggelig ut. Hun viste dem ind paa et litet værelse med to senger.
Det var nok bedst for det stakkars ogsaa . Konen saa træt og trist ut styg var hun og tandløs. Jenny følte graaten komme op i strupen. Stakkars liten unge. Ja for den var det bedst at dø. Stakkars lille kryp. Hun strøk kjærtegnende over det lille hæslige ansigt. Hun hadde git konen nogen flere penger og hun vilde like til at gaa. I det samme kom der en herre forbi.
Hele Tiden, mens jeg gik hen ad Torvet og åd på mine Kager, talte jeg højt om Konen og hendes Uforskammethed, gentog for mig selv, hvad vi begge havde sagt til hinanden, og syntes, at jeg havde været hende langt overlegen. Jeg åd af Kagerne i alle Folks Påsyn og talte om dette. Og Kagerne forsvandt en efter en; det forslog intet, hvor meget jeg tog tillivs, jeg var lige bundløst hungrig.
Og jeg begyndte at revidere hver Post: 2 Brød á 25, i Lampeglas 18, Sæbe 20, Smør 32 . . . . Der skulde ikke noget kløgtigt Hoved til, forat gennemgå disse Talrækker, denne lille Høkerregning, hvori der ingen Vidtløftigheder fandtes, og jeg forsøgte redeligt at finde den Fejl, som Konen talte om, men fandt den ikke.
Jeg plystrer et Par Gange og knipser i Fingrene, rejser mig op fra Bænken og begynder at gå henimod Apoteket. Ikke noget Nonsens! Jeg gav Fan, enten det var Syndens Penge eller gode norske Høkerpenge af Sølv fra Kongsberg! Jeg vilde ikke være latterlig, man kunde dø af formeget Hovmod . . . . Jeg går frem til Hjørnet, tager Sigte på Konen og stiller mig op foran hende.
Dagens Ord
Andre Ser