Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 10. juli 2025
Denne Mand havde tidligere været Købmand i det vestlige Kina, og i denne Egenskab havde han hørt en mærkelig Historie, som stod i Forbindelse med en vis Sekt, hvis Kloster findes i Bjergene paa Vejen til Thibet.
Paa Vejen kunde jeg ikke lade være med at lægge Mærke til Bygningens Soliditet; den kunde med største Lethed have trodset en Belejring; for Murene var mange Steder to Fod tykke, ja, undertiden næsten tre Fod. Trappen førte os til en lang Gang, og paa begge Sider af denne var der smaa Værelser eller Celler. Saa kom vi til en anden Trappe, som førte til Bygningens højeste Etage.
Og han bød dem, at de skulde intet tage med på Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet, men have Sko på og: "Ifører eder ikke to Kjortler!" Og han sagde til dem: "Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
Naar De har gjort det, saa find et bekvemt Sted, slaa Lejr og vent paa mig. Forstaar De?" Jeg svarede, at jeg forstod ham fuldstændig vel. Derpaa befalede han en Kuli at følge med, og med en Hilsen med Haanden drejede han af fra Vejen, og efter mindre end fem Minutter var han ude af Syne.
Der blev en Fortællen ved Visiter; alle de gamle fulgte efter Otto Heinrich i Stime, paa Vejen fra Kirken; ridderlig bøjede Otto Heinrich sig og bød den ældste Stiftsdame Armen; ved de smaa Teer; Otto Heinrich sang Løjtnansviser og akkompagnerede sig med en Finger. Der var især en Vise om en Bændelorm. Det var Otto Heinrichs Yndlingssang. "Ich hab' im Leben keine Freude.
-Dér har vi ham, sagde Bai. De hørte Toget som en fjern Brusen. -Mørk er 'en s'gu iaften, sagde Bai. Støjen kom nærmere. Nu rokkede Lokomotivet over Broen. Det lille Lys kom nærmere og voksede; saa bruste Lokomotivet frem fra Mørket som et stort lysøjet Bestie. Og de stod alle fire stille, mens det raslede hastigt forbi. Damp stod af Vejen mens der faldt Lys fra Vognene ud over Sneen.
Han fortalte mig ikke, hvad der var i Vejen med ham, men Jean sagde noget om det, da hun kom ind i mit Værelse, medens jeg tog Tøjet paa. Det lader til, at han er kommet galt af Sted med en Hest, som hedder "Angela Grey". Det havde Jean faaet at vide af Lady Katherine; hun sagde, at hendes Fader var meget vred over det, da han havde brugt saa mange Penge for dens Skyld.
Solen var ved at gaa ned og Luften var kold og klar. Saa langt som Ojet gik over det vide Land, saa hun paa Bakker og paa Veje og bag Hegn Kolonnernes sorte og levende Myldr, der drog ud og kom hjem. Al Luften var fuld af Kommandoraab og Signaler, og Bataillonernes Trin tabte sig bag Hojderne som Dron. Der var Appel midt paa Vejen svingede han sin Sabel.
Frøken Jensen hægede Graven. Hun hørte Bel-ami hyle, mens hun gik hen ad Vejen hjem. Hun tog den ikke op. Frøken Jensen gik i dybe Tanker. Hun tænkte paa at sælge sin Skole. Hun havde altid bedre passet til en Plads, hvor en Dame med Dannelse var som Fruen i Huset. -Men i de sidste to, tre Maaneder kom Frøken Jensen ikke mere ret meget paa Stationen.
Om han dog ogsaa var hjemme nu ... Katinka hørte igen efter Vejret, der tog til ... Han havde ogsaa været bedrøvet iaften siddet saadan hen hun kendte ham og set forknyt ud ... Noget maatte der være i Vejen. Noget var der i Vejen i den sidste Tid.... Men naar han bare var hjemme nu saa Vejret tog til.... Katinka blundede ind og sov ved Siden af sin Mand.
Dagens Ord
Andre Ser