United States or Guatemala ? Vote for the TOP Country of the Week !


Straks da Baron Helmuth havde friet til Fru Raskowitz og faaet Ja, var han som drukken af Lykke og Stolthed: Aldrig havde han troet det muligt, at han skulde faa en saa fornem og smuk Dame til Kone! Og hvordan han havde baaret sig ad med at fri til hende, anede han ikke. Det var en Aften, han var inviteret til Te hos hendes Moder, Grevinde Rosenvinge, at det var sket.

Det gør det hele saa behageligt. Da jeg var "Frøken Travers" og han "Lord Robert", var han altid ærbødig og ikke familiær undtagen den ene Aften, da han var saa rasende, at han kneb mig i Fingeren! Jeg elsker det, og det gør mig ikke en Smule "overlegen", som man skulde have troet. "Kom nu, Børn!" sagde Lady Merrenden til sidst, "ellers kommer vi for sent!"

Jeg havde ikke troet, at jeg paa Ny skulde blive underkastet noget Forhør desangaaende og havde derfor ikke i Tide været betænkt paa Svaret. Jeg maatte nu søge at redde mig derfra, saa godt jeg kunde, men det vilde ikke ret lykkes mig, og jeg kunde nok mærke, at min Beretning blev temmelig usammenhængende og meningsløs.

Det var, ligesom Fru Simonin førte ham saa sikkert. Han spillede med Taarer i Øjnene. Han syntes, nu brast han i Graad, hvert Minut. Det var forbi. -Men, kære Børn, han har jo Talent, sagde Fru Simonin. Charlot vi vil spille sammen. Charlot havde aldrig troet, saadan noget kunde ske. Fru Simonin spillede med ham tidlig og sildig. Hun slog sine blanke Øjne op til ham og lo, naar det gik godt.

Saa tog Ellen Kikkerten bort, satte den atter for og blev rød: Hun vilde have troet, det var hende selv, der red. -Ja, Ligheden var forbausende. Hun følte en Beundring, mens hun betragtede sin egen Skønhed hos en anden. Pludselig vendte hun sig for at paa Carl. Han sad med Kikkerten klistret til sine Øine: -Det er en deilig Hest, sagde hun.

Andrea Margrethe bøjede sig ned over sit Sytøj og syede saa ivrig, at det undrede mig, at hun ikke stak sig i Fingrene; men Præsten udbrød: »Nei see til Juristen, hvor han kunde galloppere afsted, da han først kom op paa Vingehesten; det havde jeg aldrig troet. Det forstaaer sig: det Meste deraf var jo Plagiat efter mig

"Ja," sagde han, "men jeg tror heller ikke, at vi to er ganske almindelige Mænd. Hvis jeg havde troet at De var en af dem, der gaar tolv paa et Dusin af, saa talte jeg vist ikke med Dem nu. Jeg vilde dog tænke to Gange i Deres Sted, før jeg sagde Nej.

Den Fremmede var ikke mindre forbavset ... indtil der pludselig gik et Lys op for ham. »Ja, det passer, det passer vist altsammen! De maa have set min Broder, Frue! Der er ingen Tvivl. Jeg har rigtignok længe troet, han var død derovre, men ... Jeg tror ikke paa Spøgelser. Ellers vilde jeg sige, De havde mødt hans Genfærd. Det er ganske mærkværdigt « »Ligner Deres Broder da Dem?« »Om han gør!

Men hun #havde# troet, det var altsammen kun en Drøm: et #Under# maatte ske. Men hun #maatte# se ham igen, og han vilde ikke rejse. Og nu #var# han dog rejst. Rejst og borte. Broderbørnene snadrede om hende ved deres Mælkebrødskopper: -Tante, Tante Tik! Den næstmindste faldt ned af Stolen og brølede. -Jesus, dog, faldt Emil, sagde den lille Kone.

Fru Berg havde set Høedt i denne Rolle, hun fandt ham affekteret. "Underlig," sagde hun. Stella kendte ham kun som Hamlet, hun havde ikke troet paa ham. "Var han da ikke stor?" spurgte William. Fru Berg lo. "Man maatte beundre ham," svarede Stella. Saa begyndte William atter, han spurgte Fru Berg, hvordan Høedt da havde gjort, hvordan han havde sagt det? eller det? Fru Berg forklarede.