Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 29. juni 2025
Tilsidst begyndte han at tale om, hvad Englænderne kalder Sport, og han fortalte mig Historier om, hvor mange Penge han havde tabt i Væddemaal om, hvilken af to Haner, der kunde dræbe den anden, eller hvilken af to Mænd, der slog den bedste Næve, saa jeg blev ganske opfyldt af Forbavselse. Han var øjeblikkelig parat til at vædde om de mærkeligste Ting.
Hvad jeg har lidt af Skinsyge, kan jeg neppe gjøre dig begribeligt. Jeg troer ikke, at nogen Mand kan forstaa det, skjøndt eders Kjøn jo skal have frembragt Othelloer. Man skulde tro, at naar en Hustru har tabt saa megen Agtelse og Kjærlighed for Manden, og naar der næsten intet virkelig Samliv er, saa maatte hun næsten med Ligegyldighed kunne se ham løbe efter Andre.
De andre var hørt op at spille, sad lidt tause i Kredsen rundtom. Hun vandt. -Bliver De ved? Bernstorf blandede Kort. -Ja, med halvtreds. Hun traadte hen til Bordet, blev staaende og holdt selv Kortene. Hun tabte; og vandt og tabte. -Mer Mer hun havde atter tabt. Baronesse Rosenkrands reiste sig og lagde Armen om hendes Liv. -De ruinérer Dem, sagde hun. Ellen hørte ikke. En Gang endnu.
Hvor hun kunde være, turde jeg vel ogsaa være, og jeg besluttede derfor at blive, skjøndt jeg ganske havde tabt Lysten til at agere Spøgelse. Andrea Margrethe gik rask frem over Kirkegaarden som En, der er bestemt paa ikke at lade sig afskrække af Noget, derpaa standsede hun netop tæt ved den nye Grav og saae sig om, men i dette Øjeblik var Alt ganske stille.
»Nei virkelig? o det er deiligt! jeg holder saa meget af Zwibler. Tak, Frederik, tak vi maae strax op og vise Mo'er dem, hun vil blive ligesaa glad som jeg.« »Vi ere ikke ved Præstegaarden endnu«, sagde jeg. »Saa De vil ikke give tabt endnu? ja lad os prøve een Gang til!«
»Naa saaledes!« udbrød Præsten; »De hører altsaa ogsaa til de kjære Mennesker, som mene, at hver Dag gaaer tabt, hvori de ikke har læst i en Bog!« Hvor forskrækket jeg blev over at see min levende Interesse for Bibliotheket modtaget paa en saadan Maade, kan man vel nok tænke sig.
Hun maatte gøre som de andre, og hun vilde gaa rank under Byrden. Undertiden syntes hun saa næsten, den var let. Thi det gav en egen Styrke at have forsaget. Kærligheden var ikke det eneste. Naar man havde tabt det bedste, maatte man leve videre med alt det andet. Hun vilde beskæftige sig, opfylde sine Pligter. Hun følte vel Spænstighed i sig til at magte dem. Saa længe Morfinen virkede.
Af det livlige Selskab derinde kjendte jeg kun Minna, som jeg saae i Profil en Smule »tabt« Profil, neppe en halv Snes Skridt fra mig. Stephensen maatte sidde inde i en Hjørnesopha, der kun viste sig med Lidt af det fjerneste Armlæn.
Jeg tog et Ark Postpapir frem og skrev til Minna, at dette Brev, som hun maatte have tabt, var blevet fundet og bragt mig, men at jeg ikke udenvidere vilde lægge det i en Postkasse, da det syntes at have lidt en Del af Fugtigheden, ja muligvis neppe længer var læseligt, saa at hun maaske vilde foretrække at afsende et andet.
Thi den, som sår i sit Kød, skal høste Fordærvelse af Kødet; men den, som sår i Ånden, skal høste evigt Liv af Ånden. Men når vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i sin Tid skulle vi høste, såfremt vi ikke give tabt. Så lader os altså, efter som vi have Lejlighed, gøre det gode imod alle, men mest imod Troens egne!
Dagens Ord
Andre Ser