Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. juni 2025
Dette er de syv Stjerners Hemmelighed, hvilke du har set i min højre Hånd, og de syv Guldlysestager: de syv Stjerner ere de syv Menigheders Engle, og de syv Lysestager ere syv Menigheder. aringen 2
"Véd Maanen ikke mere, at der er smaa Stjerner til?" spurgte Nikola, idet han talte med en saa fuldendt Akcent, at ingen levende Kineser kunde have overtruffet ham. "Jo, men Dagningen gør alt lige," svarede den gamle Mand. "Hvis du er den, vi har ventet i de sidste tre Uger, saa er der andre Midler, ved hvilke du kan overbevise os om Sandheden af det, du siger."
Hun holdt saa meget af Stjernerne. Lange Tider kunde hun staa og tælle, hvor mange hun kunde se paa en Plet. Tine stod hos. Hun spurgte, hvad Stjernerne hed. Men Moderen havde givet dem Navn efter sine Venner. -Det var hendes Moders Stjerne.... -Saá De den? -Og det var Alice's ser De den? For den er saa bedrøvet. Der var saa mange bedrøvede Stjerner og dem elskede hun højest.
Hendes hvide Ansigt var vendt opad og Hænderne havde hun løftet. Saa sagde hun pludselig: -Men Stjernerne er dog skønnere. Og mens de kunstige Lys langsomt sluktes, et efter et, og Busketterne laa i Mørke, saá de alle opad, mod Augustnattens Stjerner. -Vis os nu dine Stjerner, sagde Lady Lipton. Moderen rystede paa Hovedet: -Nej, sagde hun, lad os nu være stille.
Aa! man taler om Hjertebanken. Hvis mit Hjerte skal blive ved med at hoppe saaledes, hver Gang Robert træder ind i Stuen, saa faar jeg en Hjertesygdom, før der er gaaet et Aar. Han saá saa indtagende ud, han var i almindelig Formiddagsdragt, og hans Ansigt straalede, og hans Øjne skinnede som blaa Stjerner. Vi opførte os pænt; han kyssede kun min Haand, og Lady Merrenden saá hen paa Uret imedens.
Men hans Hoved og Hår var hvidt som hvid Uld, som Sne; og hans Øjne som Ildslue; og hans Fødder lignede skinnende Malm, når det gløder i Ovnen; og hans Røst var som mange Vandes Lyd; og i sin højre Hånd havde han syv Stjerner; og af hans Mund udgik der et tveægget, skarpt Sværd, og hans Udseende var som Solen, når den skinner i sin Kraft.
Se, hvor Øinene spille som Stjerner i Hovedet paa ham jo Nicolai, vi skal have Dandsebod, det er kun altfor vist, til Sorg for mig, til Forargelse for Menigheden og til uhyre Glæde for Andrea Margrethe, der egentlig er den, der har bragt det Hele i Stand nu kan De selv see, hvad jeg siger, at det ikke er mig, men Andrea Margrethe, som commanderer her i Huset, og jeg er jo nødt til at føie mig efter hende.«
Himlen var dunkel og uden Stjerner. Længe talte ingen af dem. Saa sagde Moderen, der saá saa høj ud i Mørket: -Véd De, Tine, her skulde man føre de Mennesker hen, som lider. Men lidt efter sagde hun og hendes Stemme var ubeskrivelig træt : -Og alligevel, det kunde ikke nytte. Jeg tror, at Jordens Skønhed forhøjer kun Sjælens Lidelse: -Der er ingen Trøst. De gik videre over de halvmørke Marker.
Saa traadte hun ned ad Stentrappen, der førte til Havet, og de satte sig stille paa Trinet, tæt ved hinanden. Havet lyste foran dem. Inderst inde spredtes Fosforglansen som et Skum af Stjerner i det mørke Vand. Ellen betragtede Carl, og mens hun tog hans Hænder og klappede dem sagte, sagde hun: -Jo, Carl, De maa blive lykkelig.
Og et andet Tegn blev set i Himmelen, og se, der var en stor, ildrød Drage, som havde syv Hoveder og ti Horn og på sine Hoveder syv Kroner. Og dens Hale drog Tredjedelen af Himmelens Stjerner med sig og kastede dem på Jorden. Og Dragen stod foran Kvinden, som skulde føde, for at sluge hendes Barn, når hun havde født det.
Dagens Ord
Andre Ser