United States or Botswana ? Vote for the TOP Country of the Week !


Forleden Aften blev jeg saa forskrækket, at jeg blev ganske stiv, thi pludselig var der en, som bankede haardt tre Gange paa mit Vindue; det var bare en Gren af Busken, som staar lige her udenfor, men det vidste jeg jo ikke straks.

Om Vinteren faaer man gjerne denne Passat med stiv Luft og fra vor herhjemme velbekjendte Kompasstreg NV.; om Sommeren derimod med en jævn frisk Vind, der spiller paa begge Sider af SV. Netop paa det Sted, hvor Maury har lagt Nordgrændsen for Østpassaten, mistede vi denne og fik Stille, hvorfor vi satte Dampen op, gik i 24 Timer, fik Vestpassaten, slukkede Fyrene og seilede saa igjen med den vestlige Vind, som vi paa een Dag nær holdt lige til Kanalen.

Lidt efter lidt kom han ogsaa hjemme i Begyndelsen, naar »han« var forrejst, og begge Piger var sendt ud: -Marie Pige, sagde hun, stiv af Skræk, ved hver Lyd af en Dør. Marie Pige var hendes evige Angst Provsten, som de kaldte hende.

Men de gled sporløst forbi, efter den sidste Termin aandede jeg op, som en Befriet. Det var helt mørkt i Værelset, da jeg belavede mig paa at gaa hen til Hertz. Pludselig gik Døren op paa Klem. »Her er et Brev til Demsagde Pigen og stak noget Hvidt ind. Jeg blev ganske stiv af Skræk paa denne Tid, det er jo umuligt! Brevet var meget stort og stift, det beroligede mig.

-Godaften, min Pige, sagde Herren fra før og vinkede venligt Damen af. Men Paukerne blev ved at skratte, da Ida greb Karl om hans Arm: -Dér er Frøken Friis, sagde hun. Hun var blevet stiv som et Lig. -Naa, til Helvede, og Karl drejede Hovedet noget hastigt. Ja, dér er hun, sagde han.

Jeg fik Sandaler paa Fødderne, en stiv Hat af den almindelige kinesiske Art blev sat paa mit Hoved, og dette i Forbindelse med min varme, vatterede gule Silkeskjorte gav mig et meget værdigt Ydre.

Bagefter hjalp han mig med Bøgerne og var saa munter og elskværdig, at jeg snart blev glad igen, og ved Lunchtid var alting færdigt til at bringes bort. Véronique var ogsaa næsten færdig og stod stiv og maussade ved mit Toiletbord, da jeg kom ind.

Den missede med Øjnene mod Solen og lod til at begynde med, som om den ikke havde Gran af Anelse om Kammeratens Tilstedeværelse derude i Græsset. Den satte sig med Halen sirligt krummet ind mellem Bagbenene og Ryggen skudt op i en Bue, stiv og alvorlig; og Øjenlaagene kneb den overlegent saa tæt sammen, at der kun var en Spalte som en Knivseg imellem dem.

Ida sad midt i Ærtebedet paa "Ludvigsbakke"; hun og Schrøder plukkede Ærter i et stort Trug. -Saa, sagde Schrøder, nu er Klokken slaaet ni. Hun havde set Fru v. Eichbaum, rank og stiv, bøje ind i Ærtegangen. Fru v. Eichbaum brugte efter Aix-les-Bains Efterkur paa Ludvigsbakke, og hun overholdt den paa Minuttet.

-Kys dem, kys dem, sagde Moderen, og selv viftede hun med sit Lommetørklæde. Hestene foer, og Pigerne dansede. -Vaer Jer, vaer Jer, raabte Moderen. Det var en eneste Støj. -Stella, Stella, lød det pludseligt fra Vinduet. -Gud, Fritz, sagde Moderen, hun blev staaende ganske stiv. Pigerne forsvandt med det samme, som havde Jorden slugt dem.