Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 14. juni 2025
Han havde allerede Overfrakken paa og havde slukket Lampen, men han blev i Tanker staaende bag Skrivebordet. Lyset fra Fortovslygterne faldt ind paa Væggen henover Nordevropas store Kort. Han stirrede længe paa Kortet, paa Danmark: det var som blev i det flakkende Lys dets Konturer urolige og vidskedes ud.
Og paa samme Tid følte han sig paa én Gang saa besynderlig glad, han syntes, han var reddet, nu, da han begyndte at tale, var frelst han følte, at latterlig var han ikke, bedre værd end til at haane. Og pludselig standsede han og saá paa Manden. Der blev en Pause, William ventede, stirrede paa Ansigtet. "Naa ja, det er jo lovende."
En Dag kom der til Bøg et Blad i Korsbaand. Han aabnede det lidt forbavset. Hans eget Billede stirrede ham i Møde fra dets Spalter. Han gav sig til at læse fløj igennem Artiklen. Saa slog han en høj Latter op. "Nej det er dog for morsomt! Læs det, Maagerup! De har sat mig i Avisen, de har sat mig i Avisen. Og saa er det jo Løgn og Sludder til Hobe ...!"
Men engang imellem tager I ligegodt fejl. Sig De blot til ham, at giver han ikke Dokumentet tilbage senest i Aften, gaar jeg til hans Fader, saa skal vi se!« Frøkenen gik majestætisk hen mod Døren. Da hun naaede den, viste Carman sig. Han stirrede paa hende. »Er der noget i Vejen?« »Aa, lad vær' at skab' Dig,« svarede Frk. Darling og forsvandt ud af Stuen.
Berg blev siddende længe og stirrede ind i Lampen Brevet med Svalen havde han krammet fast sammen i sin Haand.
Gaardkonen stodte hun bort og tog Vaskefadet fra hende, hvori Vandet var rodt af hans Blod. Har han talt ? spurgte hun. Gaardkonen graed. -Aa ja, aa ja, han kalder jo paa Fruen paa Sonnen og paa Fruen de to, de er i hans Tanker aa Gud, for Sorg aa Gud, for Sorg. Tine sad som hjemme, taet ved Sengen ubevaegelig stirrede hun paa hans Ansigt. -Han vaagner, sagde hun.
Ja, jeg har endnu ikke faaet talt med Jens ... De skal nok faa Bud, saasnart Sagen er i Orden! gentog Isidor Men gaa nu, jeg har ikke Tid til at tale med Dem i Dag! Det var de Penge ... De er li'saagodt mine ... Jovel, ja! Men gaa nu, hører De! Lig-Johanne stod lidt og stirrede sløvt ud for sig. Saa gjorde hun pludselig omkring og dinglede bort.
De fremmede Officerer fandt det næppé meget morsomt paa Thorsholm. Om Formiddagen var der ofte Øvelser i Egnen, men Resten af Tiden var de hjemme. Saa holdt de til ovre i Lindegangen, drev langs Bænkene med en fransk Roman, eller spillede Kort; sad oftest Kvarter efter Kvarter ørkesløse, med en Cigaret mellem Læberne, og stirrede ladt ud i den solrige Have.
Tomheden stirrede ham i Møde, Tomheden og Fortvivlelsen.
Emmanuelo de las Foresas ventede uden saa meget som at sno sin Knebelsbart. Lokke-Ungen følte Momentets Alvorlighed og suttede stille paa sine Knoer. Saa der var ganske tyst i Hr. Theodor Franz' Privatkontor, hvor Verdensberømmelserne i Lystryk stirrede ned fra Væggene. -Altsaa hvad hedder han? Hr. Emmanuelo de las Foresas fo'r sammen. Naar Hr.
Dagens Ord
Andre Ser