Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 13. oktober 2025
"Vi bestræber os altid for at holde Orden i Regnskabet. Her staar der under den fireogtyvende Juni en Officer ved Navn Soubiron, en høj, slank, ung Mand med lyst Haar. Har De kendt ham?" "Ja vist!" "Jeg kan se, at vi begravede ham under samme Dato!" "Stakkels Fyr!" udbrød jeg, "og hvorledes døde han?" "Vi begravede ham!" "Men før De begravede ham?" "De misforstaar mig aldeles, Oberst!
»Hm hvem siger De, det er, som vil tale med mig?« »Gesandten fra Caracas.« Kammerherren tav. »Hm hvad vil nu han?« tænkte Manden. »Er der mon flere af vore Papirer, han interesserer sig for?« Han vendte sig atter mod Assistenten. »Aa vær saa venlig at vise ham ind til mig. Men bliv herinde! Tag Deres Arbejde med.« Et Øjeblik efter traadte en høj, slank Herre ind.
Saa slog Sofie Døren ud til Gangen op: -Dér er hun, sagde hun; det lød som et "Vagt i Gevær", og hun blev staaende, lang og sort, bag sin Madmoder, der aabnede Yderdøren: -Ja, jeg er Fru Reck. sagde en forvirret Dame, der var lille og slank og holdt Slæbet af sin graa Kjole i sin Haand. -Velkommen, svarte Fru Brandt og rakte langsomt Haanden frem.
-Hm, hvor han havde været smuk, han, der spillede Palle den Aften, hun var der med Olivia, saa slank og mørk. Hun saa altid saa længe Skuespillernes Ansigt og deres Smil og hvordan de gik. Saa dejlige Tænder han havde, naar han smilte. ... Ida listede sig ind. Stille klædte hun sig af, mens hun lyttede efter Moderens Aandedrag: Nu sov hun fast.
I Entréen kom Fru Line ham i Møde. Hun var for en knap Uge siden staaet op efter at have bragt den lille Sofie til Verden. Og hun var bleg og slank og skønnere end nogensinde: Velkommen, Onkel Joachim ... Den Gamle saa beundrende op og ned ad hende. Ogsaa hans Hjerte havde hun straks ved deres første Møde lagt for sine Fødder: Naa, sagde han, da Mønstringen var til Ende saa hun har kælvet?
Han var høj og meget slank, i Hvidernes Liberi, der sad om ham saa stramt, at man troede, man maatte kunne se hans Ribben. -Hvad er det for en dejlig Armenier? sagde Marschalinden, da han gik ud. -Det er min Nevøs Tjener, sagde Faderen. -Aa. Marschalinden lagde Hænderne ned i sit Skød: hvor er det dog vidunderligt at være kommen hjem.
Frøken Constance Reck, der selv sad paa Bukken med en slank Elfenbenspisk, holdt Hestene an og hilste. Ida svarede noget, og Frøken Constance sagde: -Det er jo rigtig dejligt for Frøken Schrøder at have faaet Dem herud. Frøken Constance bøjede Pisken og Parasollerne bevægede sig lidt, idet Vognen kørte. Ida gik videre. Hun gik i Tanker og bøjede ned forbi Længen uden at vide det ...
Og kjøn var han ogsaa du, smuk og imponerende til det sidste. Slank og elegant og smidig, og saa denne Stemme, som du husker, der ikke vidste, hvad det var at skrige eller blot at blive skarp dirre kunde den kun, i stærk Bevægelse men som altid rullede Ordene saa ligeligt frem lige som over blød Filt. Det var blevet Skik, at vi først spiste Frokost Klokken et, naar "den hede Tid" var ovre.
Dagens Ord
Andre Ser