United States or Cambodia ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Gud være lovet, raabte Moderen og slog ned over Kaffebakken, som Arkadia stillede paa Dynen. -Har Hendes Naade ringet? Det var hendes evindelige Skræk, om Morgenerne, under Besøget hos SvigerForældrene. -Ja, svarede Arkadia.
Han jagede rundt med Kaniner, som alene han kunde se, og Folkene paa Slottet havde mange Løjer af ham. En Dag mødte Jakob til sin Skræk en Kæmpekanin i Porten, den var saa stor som en Ko, og han kaldte Vagten til Hjælp, skreg, fægtede og tog Livtag, og alle Drabanterne paa Slottet stod rundt om ham og vred sig af Latter.
Det forholdt sig jo saadan med dette lille, stakkels, mishandlede Væsen, som ingen Mand kastede sine Øjne paa, men snarere følte en Art mystisk Skræk for, at hun kunde ikke taale, at andre nød den «Kærlighedens Lykke», som hun læste om i de Bøger, Enkebaronessen laante hende.
Hver Gang den forsøgte at følge de flygtede Menneskers Spor, maatte den vende om, naar den kom til de Steder, hvor de havde vadet med deres venstre Fod. Endelig fandt den en Overgang, og alle ved Tartunaq blev slaaede med Skræk, da Flammen nærmede sig. „Nu kommer hun for at skræmme os ihjel!“ raabte man. Nogle samlede Spækstykker fra Lamperne og gik Genfærdet i Møde.
Hunden er blevet færdig med at drikke, og vi søger videre ud. Haha ! Der havde jeg nær sparket dig. En lille Harekilling ikke meget større end en Rotte springer afsted. Den havde af Skræk trykket sig, lige indtil jeg næsten faldt over den. Det kan nok være, at der kom Fut i Skankerne.
Og i samme Øjeblik saa man Røg og Flammer slaa til Vejrs henne i Hyttens ene Hjørne, hvor der laa en Bunke Papirsstrimler og visne Blade. Det er fra min Cigaret! sagde Clara bestyrtet og blev staaende stiv af Skræk og stirrede hen paa Ilden, der blussede lystigere og lystigere. Sluk! Sluk! skreg Karen og for hen mod Døren Lad os raabe om Hjælp!
Saa gik Stella og Børnene om i en hvileløs Skræk. En Dag blev han endnu længere ude end sædvanlig. Maden havde ventet en Time, Tjeneren havde fire Gange spurgt, om han turde rette an. Og hver Gang sagde Stella med den samme fremkunstlede Ligegyldighed, mens hun saá ned: "Byfogeden er jo ikke kommen, Jensen." William stod ved Vinduet, bag Gardinet.
Han følte ind paa Brystet, om Seddelen var der. Men allerede nu havde Tvivlen faaet Overhaand. Mikkel var af Natur en Hedning; det eneste, han og hans Slægt i Grunden havde nemmet af Religionen op gennem Tiden var Ederne mon det betød noget det hele? Men bange var han, knuget af Bævelse, han laa de Timer inden Midnat og blev febersyg af Skræk.
Hun havde paa alle Maader vidst at undgaa ham, bævende i sit Hjerte af Skræk ved de Historier, Frøken Charlotte havde berettet om ham.
Og atter hørte vi Lyden nedenunder. Vi rystede af Skræk. »Naa! Hvad er der løs?« »Aa, kære Hr. Greve, skynd Dem!« bad Clara. »Jeg tror, Mumien gaar dernede.« »Hvad for noget?« »Aa skynd Dem, skynd Dem ...« »Nu skal jeg komme, lille Tosse!« lo Greven og stod op af sin Seng. »Hvad i al Verden er der løs?« Han stod i Døren. »Mumien? Er I tossede?« Han stirrede paa os. »Hvordan er det I ser ud?«
Dagens Ord