Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 22. juni 2025
»Ja men jeg er et Søndagsbarn«, svarede Andrea Margrethe, »jeg er født en Søndag, og derfor kan jeg see Spøgelser og Utysker.« »Se Dig selv i Speilet, saa seer Du strax eet Utyske«, sagde Præsten. »Skal vi saa gaae?« spurgte Corpus Juris, der var gaaet ud og nu atter kom tilbage med Andrea Margrethes Kaabe og Hat. »Gaaer Du ikke med, Emmy?« spurgte Andrea Margrethe.
»Kjør dog lidt til, Frederik«, raabte jeg, thi det syntes mig, som om den Slædetour aldrig fik Ende; »vi kjøre saa langsomt, som om vi fulgte Lig.« »Vi kjøre hurtig nok: Hestene maae ikke overanstrænges«, var Svaret. »Overanstrænges? jeg frygter snarere, at de falde i Søvn. Og see, hvor mørkt det seer ud i Øster, vi faae stærkt Snefog inden en Time.«
En Velsignelse har det været for os begge, udbrød jeg, og velsignet skal ogsaa Stedet være. Nu skal jeg vise dig, hvor jeg sad derhenne udenfor den lille Caffé, mellem Søilerne seer du, dèr hvor #den# Herre, nei ikke den Gamle, men ham, som nu reiser sig og betaler Opvarteren Jeg følte mig holdt tilbage ved et krampagtigt Greb i Armen.
Ja, det gaar overalt saadan, Fru Jagemann; i Danmark siger ogsaa den ældre Generation, at den ikke længer kan holde ud at gaa i Theatret, og at vi Stakler aldrig faa rigtigt Komediespil at se. Nu ja, der seer De, daarlige Tider, Hr.
Thi jeg har lagt Mærke til en forunderlig Egenskab, som jeg har, og som jeg næsten troer er noget Eiendommeligt for mig, den bestaaer nemlig i, at jeg bliver forelsket i alle de unge Piger, som jeg seer. Jeg har undertiden hørt ældre Personer sige, at Grunden, hvorfor de ere forblevne ugifte, er, at de ikke have kunnet finde nogen, som passede for dem.
»De seer saa eftertænksom ud, Nicolai«, bemærkede Andrea Margrethe, »begynder den store Idee maaskee at komme, den, som skal sætte Liv i hele Selskabet?« »Ja«, tænkte jeg ved mig selv, »det kunde rigtignok være en stor Idee, der kunde sætte Liv i hele Selskabet, om jeg nu kom over og fortalte, at jeg havde forlovet mig med Andrea Margrethe.«
En Klynge har samlet sig om et enkelt Individ, der lader til at have sagt noget Morsomt, det seer man paa den flotte og selvbevidste Maneer han er maitre de plaisir ombord. Hvad Landsmand er han forresten? Læser, han er en Kjøbenhavner og Stedfortræder ovenikjøbet. Han er et vittigt Hoved, og han er ligesom Pahlen i Adam Homo et miskjendt Geni.
Jeg er af et meget muntert Gemyt, og jeg seer da heller ingen Grund, hvorfor jeg skulde kalde Jorden en Jammerdal. Hertil mener dog Corpus Juris, at jeg kunde have Grund nok, naar der var mere Alvor i mig, men trods mine atten Aar er jeg et reent Barn, hvorover jeg burde skamme mig.
Det løste Haar klæder godt, og til en ny Kjole bliver der sagtens Raad, før man skal i Skoven næste Gang. En skummende Tisane i Robinsonteltet kjøler de hede Kinder, men holder Temperaturen i det hede Blod. Fra Trætoppen seer man Solen lægge Aftenglands over Skoven, og naar Skyggerne stiger, vandrer man ned og plukker Roser og Kys i Haven underneden.
Folkestue, Bryggers, Alt maatte jeg besee, »for De skal vide Besked med Alt«, sagde Andrea Margrethe, »De vil jo selv være Præst, saa maa De ogsaa vide, hvordan der seer ud i en Præstegaard, at De kan indrette Deres egen paa samme Maade.« Ja nu vidste jeg ikke alene, hvordan min Præstegaard, men ogsaa hvordan min Præstekone skulde see ud.
Dagens Ord
Andre Ser