Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. juli 2025
Svaertede, blege, tyndede vendte Tropperne hjem med Sang. Kun om de Saaredes lange Tog forstummede Glaeden, mens det sagte rullede frem gennem Landet.
De slog med Kvastestøvlerne og holdt to Fingre ind mod Hjertet: Her komme vi det glade Kompagni mod Mandens Tyranni.... -Her er en hyggelig Krog, sagde Bai. Her ka' vi se Damerne.... De satte sig. Man saa' knap Ansigterne rundtom for Røg og Dunst. De fem Damer sang om Bajonetter og Uforfærdethed.
De saa ind i den med den Feber, hvormed den Rejsende første Gang drager ind i et fremmed Land. Et Vidunderland, som han selv aldrig skulde gæste et Land, hvor Solen altid skinnede og hvor Fuglene altid sang, og hvor Roserne var som varmt, rindende Hjerteblod. Nu var de lige ud for Bænken, hvor han sad nu vilde de faa Øje paa ham ... Men de gik forbi.
Abigael . Det kan I ikke vide ... og det angaaer Jer heller ei. Altsaa, I vil ikke reise herfra? Ambrosius . Nei ... med mindre I jager mig bort, og det nænner I dog ikke ... vel? Ambrosius . Jeg kan see, at I ynker mig, men det skal I ikke. Det er sandt, jeg var lystigere, da jeg kom hertil ... mindes I, det var her, jeg stod og sang for Jer for tre Uger siden? Tre Uger!
Madam Bolling nynnede Omkvaedet med over sin Hael. -Ja saa hun sang den kont, sagde hun, da Sangen var forbi. Tine sad taus; saa fast havde hun foldet Haenderne i sit Skod. -Ja, saa skal vi vel til Ro, sagde hun saa og rejste sig og kyssede sin Fader. Tine var hjemme paa Skolen endnu, da Tropperne kom Klokken seks. Hun gik og blev ved at hjaelpe med det og med det .
Og de sang en ny Sang for Tronen og for de fire levende Væsener og de Ældste; og ingen kunde lære den Sang, uden de hundrede og fire og fyrretyve Tusinde, som ere løskøbte fra Jorden. Dette er dem, som ikke have besmittet sig med Kvinder, thi de ere jomfruelige; dette er dem, som følge Lammet, hvor det går.
Altsaa: her var baade Tilbøjelighed og et Fornufthensyn, følgelig burde jeg forlove mig med Andrea Margrethe, og burde jeg forlove mig med Andrea Margrethe, saa burde jeg forlove mig strax: =qvod erat demonstrandum=. Det var, som om en tung Steen var falden fra mit Hjerte, jeg følte mig saa fri og let som en Fugl i Luften, og idet jeg atter gik gjennem Haven tilbage til Præstegaarden, sang jeg af fuld Hals: »Hive langsomt fra Land de bergenske Møer snart vi møde kan ohi ohøi!«
Det sang ham op gennem alle Knogler, hans Nakke dansede paa Halsbenet, og han segnede til Jorden. Mikkel førte langsomt Sværdet i Skeden. Han strøg sit Skæg og tænkte sig om. Saa bøjede han sig ned og stak Haanden ind ved Axels Halslinning, søgte rundt paa det varme Bryst, til han fandt Hornkapslen. Den tog han og gik nogle Skridt bort, før han aabnede den.
Hun aabnede Vinduet og lænede sig ud. -Nei sé, hvor det var klart, den første stjerneklare Nat. Stjerne over Stjerne paa den mørke Himmel. Vinden bar til: Granernes Harpixduft blandedes med Lindenes. Bladene raslede sagte som til evindeligt Akkompagnement. -Jo der var Lys endnu. Det var hos Officiererne, man sang ... Hun saa et Par Skygger paa de nedrullede Gardiner ...
Gud give, vi Alle, som samled os her, Imellem de Roser og Blommer Maae finde den Rose, vort Hjerte har kjær, Saa grønnes først ret vor Skjærsommer! Jeg var i høieste Grad begeistret over denne Sang, thi den udtalte saa aldeles mine egne Følelser, at jeg ikke selv havde kunnet udtale dem bedre.
Dagens Ord
Andre Ser