United States or Cuba ? Vote for the TOP Country of the Week !
De hørte ingen Lyd uden Lyden af Kullene, naar de sagte smuldrede, mens Skæret kom og veg hen over deres Ansigter. -Saa stille her er, sagde Karl. -Ja, sagde Ida: de er saa rolige idag. De talte kun halvhøjt og sad tyste igen. Karl betragtede Ilden. -Men De er altfor taalmodig, Ida, sagde han og saá paa Gløderne. -Hvordan.... -Jo, De kunde godt forlange meget mer. -Hvordan forlange mer....
Pakkerne laa der ganske, som han havde lagt dem; han følte et Par Gange hen derover med sine Hænder, før han lukkede igen.... Sagte trak han Sovekammerdøren til ... I Stagen brændte Lyset ned ved Siden af den blundendes Seng. Inde i Forældrenes Sovekammer vendte man sig i Sengene. Adolf hvorfor sover du ikke, hvidskede gamle Fru Adolf. Men gamle Adolf svarede ikke og laa stille som en Mus.
Svaertede, blege, tyndede vendte Tropperne hjem med Sang. Kun om de Saaredes lange Tog forstummede Glaeden, mens det sagte rullede frem gennem Landet.
Vi kan høre den skubbe sig bedre til Rette. Dejligt at leve. Dejligt at holde af dig. Vore Hænder finder hinanden, og vi glider sammen Favn i Favn. Jeg elsker dig, Lis. Det er hen under Aften. Jeg gaar i Granskoven. Foran mig sniger en smal Sti sig bort i Mørket. Ud over den hænger brede Grene tunge af Regn. Sagte lister jeg mig fremad.
Han kom i Firspring ned over Bakkerne, var i faa Minutter over Dalsænkningen og sprængte op foran Jens Sivertsens Hus, han sprang af Sadlen og vendte sig gispende mod Døren. Jens Sivertsen aabnede den sindigt og kom ud i bart Hoved. Ane Mette, spurgte Otte, hvor er hun? Ane Mette er ikke hjemme, sagde Jens Sivertsen sagte og med et tvivlraadigt Blik mere, tilføjede han. Hvad, hvad?
Hun havde ingen hørt paa Trappen, da det bankede sagte paa Døren, to Slag, som de unge Mænd banker, der har været i Tjenesten, og hun fik lukket op. -Aa, det er Dem, sagde hun. Karl Eichbaum havde listet sig ind: Der var ikke en Mo'rs Sjæl der saa mig, sagde han. -Men Frøken Helgesen sidder altid lige ved Døren, sagde Ida.
Hvorfor udbrød hun og vendte sig mod mig med taarefyldt Blik hvorfor maa jeg da ikke elske jer begge? .... Jeg gjør det vel paa forskjellig Maade I er jo ikke ens og Forholdene er ogsaa nu helt anderledes. Maaske jeg i Grunden elsker dig mest Aa Minna! Og er mest forelsket i ham, tilføiede hun sagte, idet hun saae ned.
Ellen hørte: Donaus stille Gliden, Skovens Suk paa Siebenbürgens Bjerge, Aftenklokkers Lyd over Steppens Vidder ... Da kunde Ellen, naar han taug, hviske sagte: -Felix, her vilde jeg gjerne dø. Det var Aften, og de kom fra Graven. Høstens Dag havde været tung og hed. Nu var Aftnen kommen, men med Tordenluft.
Og naar de havde vexlet de første Hilsener, faldt de begge hen paa en Bænk, og halve Timer sad de, tause eller sagte samtalende, uden at kunne rive sig løs fra Synet af Havens Pragt. Der var i dens mylrende Rigdom af alle Aarstiders Gaver en tropisk Berusning af Duft og tusinde Farver. De sadlede Heste maatte vente. Ellens og Carls stadige Tur var til Bakkerne.
Trompetskrattet og den larmende Lystighed hørtes svagere og svagere. Men en ung og fri Livslyst tonede frem gennem Skoven, først som en sagte Nynnen, saa stigende og stigende, til den blev som en brusende Orkesterhymne. Og paa en Gang syntes alle disse tilfældig samlede Mennesker at blive som gamle Bekendte.
Dagens Ord