Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 8. juni 2025
Sydfranskmanden er en udpræget Romaner, siger man, letbevægelig, letflammende, en Natur, af hvis sjælelige Evner Fantasien er langt mere udviklet end det rolige Ræsonnement.
Han lagde sig omstændeligt paa Knæ midt i Taarnstuen og bad sit Fadervor, hviskede halvhøjt og længe, til Regnskabet var gjort op. Han gik derpaa i sin Seng, lod Lysene brænde og laa med Hænderne foldet foran sig paa Felden og med rolige, vaagne Øjne. I denne Stue havde han nu boet i elleve Aar.
Nu skal De have Ro og ikke fristes til at tale, jeg vilde ønske, jeg kunde spille for Dem .... Naar jeg kommer hjem, skriver jeg til Deres Søn, saa kan jeg bringe ham en frisk Hilsen. Ja, hils ham og at han ikke gjør sig Bekymringer, jeg mener, han er jo saadan en kjærlig Søn, men De ser selv, det er ikke Noget af Betydning. Fru Hertz nikkede med sit rolige, uforstyrrelige Smil.
Men Fru Line havde paa sin rolige, ligevægtige Maade, der afskar enhver Diskussion, sagt, at i saa Tilfælde maatte han og Damen indtage Nadveren alene, for hun og Pigebørnene vilde da spise paa deres Værelser. Herover var Nils blevet saa forbitret, at han slet ikke havde vist sig den ganske Dag.
Smaaflammer sprang op ad Fyrværkeriets Stilladser og tændte rødt, gult og grønt regnbuefarvet urolig Ild. Og paa den anden Side af Plænen saa' man pludselig de tusinde, sagte bølgende Ansigter i Skær af de skiftende Flammer, helt op til Basarens rolige Lysbuer. En Regn af »Sværmere« var det sidste Numer.
Hertil føies da gjerne et Glas Viin og Vand, Cognac og Vand, eller et Glas Øl, og man kan da bortfjerne sig med den rolige Bevidsthed, at man ikke er kommet for Madens Skyld.
Ja, hun kunde for den Sags Skyld godt have rejst fra ham. Han vilde dog fremdeles være glad, saa længe han blot følte sig tryg paa hendes rolige Hengivenhed. Sjældnere end før gik han op i Skoven sammen med hende. Naar han om Eftermiddagen var kommen hjem fra Byen, søgte han nu ofte ud paa Molen.
Men paa én Gang løftede han Ansigtet og, idet han saá sig selv lige ind i Øjnene i Spejlet, sagde han halvhøjt og med et Nik: -Ja, det er det: et Menneske gør s'gu, hvad han maa. Ida havde ventet længe oppe paa Kammeret. Nu maatte hun ned i Thestuen, nu maatte hun derned. Hun gik gennem den urolige Gang, ind gennem den rolige. Aldrig syntes hun, hun var gaaet saa rank.
Når altså Gud gav dem lige Gave med os, da de troede på den Herre Jesus Kristus,hvem var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?" Men da de hørte dette, bleve de rolige, og de priste Gud og sagde: "Så har Gud også givet Hedningerne Omvendelsen til Liv."
Det var en Barndomsveninde, Fru von Eichbaums bedste, gift med en Godsejer Feddersen til Korsgaard, som pludseligt, uden noget Varsel, var rejst fra Mand og Børn med en Landindspektør, der selv havde voksne Sønner. -Og Feddersen, sagde Generalinden: den rolige og agtværdige Mand. Fru von Eichbaum rakte Søsteren en Asiet og sagde langsomt: -Men, Charlotte, det maa jo være en momentan Forstyrrelse.
Dagens Ord
Andre Ser