Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 23. juli 2025
De leverer Forestillingens Ouverture, og Kappestriden mellem dem kan paa sin Vis være fornøjeligere end Kapløbet inde paa Banen. Hvert Øjeblik gaar der som et elektrisk Stød gjennem Tribunepublikummet. Alle rejser sig op, Beundrings-Ah'er og Vittigheder regner ned rundt omkring, man applauderer, man hviner tidt himmelhøjt.
I Nat saa jæ, a' den gamle kørte me' Madammen. De' gik alt, hvae Pelikanerne kue bene. Jæ kue smens savtens hae ordnet de', men nu æ de bleven saa store, sien de har faaen de' skidt Hus ... Huh, mine stakkels Knæ. Hun rejser sig i Vejret og retter sig. Et Øjeblik staaer hun stille og ser paa sit Bytte i Haanden. De' skae blie dæjle o faa dem sat hen i Vinduet.
"Jeg er rejst, kære Hoff bryd Jer ikke om at faa at vide, hvorhen: William Høg vilde I dog aldrig kunne møde mer. Spørger Du, hvorfor jeg netop rejser nu? Ellers var det blevet for silde. For mig var der intet mere tilbage uden et kummerligt, elendigt Liv, som ikke var den sidste Høg værdigt: nu er han død. Døm mig mildt, thi jeg har lidt meget.
Saa ubeskrivelig ømt lod hun Haanden glide gennem den hulkendes Haar: -Aa kære Huus Tiden vil mildne dette her ... De ... -Naar De hun tog Hænderne bort fra hans Haar og støttede sig til Bordet nu rejser ... og vi ikke ses mere.... -Ja Huus saadan som det jo #maa# være.... -Men jeg vil altid huske Dem bestandig og altid....
-Hvad er for meget? sagde Professoren og smilede. -Uh, jo, sagde Baronessen, mens Talen om Rejser pludselig bredte sig og de talte om det halve Europa rundtomkring: -Det er ligesom Michel Angelo ... Det er dog for meget ... -Og saa er det nogle Forvridninger, sluttede Baronessen sine Formeninger om Michel Angelo. -Forvridninger, sagde pludselig Hans Excellence: det er rigtigt, Lydia.
"Og han skal gøre lange Rejser til Rocky Mountains i flere Maaneder ad Gangen med Venner." "Nej, paa ingen Maade!" udbrød han. "Dèr kan De selv se!" sagde jeg, "det allervigtigste vilde De ikke gaa ind paa. Det kan ikke nytte at tale mere om det." "Jo, det kan! De har ikke sagt halvt nok. Skal han ogsaa kunne faa Deres Hjerte til at banke?" "De klemmer min Haand." Han slap den. "Skal han?"
Paris er paa Landet. Man tager til sit Château, naar man har enten et virkeligt Château eller en lille, afsides liggende Gaard, hvilken der med god Villie kan tillægges dette stolte Navn; man flytter til Villabyerne i Omegnen, naar man er nødt til stadig at ture ind i Forretninger, eller man rejser til Badestederne ved Bretagnes og Normandiets Kyster.
Han saá op, og da han bemærkede, at William var blevet meget bleg, sagde han med et forsonende Smil: "Tværtimod de fleste rejser for at undgaa det." "Lægen har påtaget sig at besørge Kisten," sagde William og rejste sig. "Jeg vil kunne afrejse iaften." Hr.
Naar Lovtalen er til Ende, rejser Mme. Juliette sig, og alle de Andægtige paa Kvindesiden gjør det Samme. Le grand Maître bevæger sig nogle Skridt fremad og stiller sig midt i Salen. Parvis, een fra Mandfolkesiden og een fra Kvindesiden, vandrer de Troende forbi ham og udstrækker Haanden, medens Læberne mumler Formularer, af hvilke kun Ordene Cher Maître er hørlige.
De rejste for at tjene Penge. De kunde mange Gange drage afsted uden at afse en Øre i Drikkepenge. Kelneren havde fløjet for dem halve Nætter. -Jeg skal maaske taale den Pøbel hele mit Liv? sagde Fru Simonin. Jeg vil ikke pines til jeg bliver gammel. -Jeg rejser for at tjene Om Formiddagen havde Fru Simonin kastet ellevehundrede Francs bort til et Damascenersværd.
Dagens Ord
Andre Ser