Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. juni 2025
Han havde reddet sig ved at love, at han vilde lade Preussen gaa op i Tyskland og overtage Ledelsen af enhver Bestræbelse for at hævde det tyske Landomraades Hellighed. I Tillid til denne Støtte oprettede Slesvigholstenerne d. 28. Marts en provisorisk Regjering i Kiel, og Dagen efter overrumpledes Fæstningen Rendsborg af Prinsen af Noer paa den troløseste Maade.
"Jeg er Kejserens Udsending!" udbrød jeg, "og kommer med Budskab til Hans Højhed Prinsen af Sachsen-Feldstein." Manden under Tronhimlen hævede Hovedet, og jeg saa, at hans Ansigt var udtæret og gustent, og at hans Ryg var krummet, som om en for stor Byrde hvilede paa den. "Deres Navn, min Herre?" spurgte han. "Oberst Etienne Gerard af tredje Husarregiment."
Jeg har aldrig tænkt mig, at jeg nogen Sinde kunde føle for en Franskmand, som jeg følte for Dem i det Øjeblik, da jeg snappede Papirerne ud af Deres Brystlomme." "Men alligevel tog De dem, ikke sandt?" "Ja, for Tysklands Skyld! Jeg kender de Argumenter, som de indeholdt, og Virkningen af disse paa Prinsen. Dersom Papirerne var komne ham i Hænde, vilde alt være tabt!"
"Hold Modet oppe, Kammerat!" sagde jeg, "jeg har set Folk med værre Saar, der endda er komne over det." "Nej! Nej!" hviskede han, "det er snart forbi." Han lagde sin Haand paa min, da han talte, og jeg saa, at hans Tungespids allerede var blaa. "Jeg har vigtige Papirer her i min Frakke, som De hurtigst maa bringe til Prinsen af Sachsen-Feldstein paa hans Slot ved Hof.
Chère la divette maa have Tid til at puste naar man er saadan snørt. Fyrstinden lo igen og vendte sig til Carl. -Nei se. Der staar jo Prinsen af Ligne. Er han ogsaa i Ostende ... Ham maa de jo kende fra Brüssel -Ja jeg har set ham et Par Gauge ...
Mine Rekrutter maatte vente paa mig, den døde Markis fik ligge, hvor han laa, mellem Lyngtoppene, disse Papirer skulde komme Prinsen i Hænde samme Nat, saafremt det blot paa nogen Maade vilde lykkes mig og Violette at slippe igennem.
Dagen efter ankom de slesvigholstenske Udsendinge, og samtidig Prinsen af Augustenborgs Brev til Frederik VII, hvori han lod ham vide, at han havde stillet sig i Spidsen for Bevægelsen, og at Hertugdømmerne, saafremt ikke alle deres Fordringer indrømmedes inden d. 24., vare tabte for Kongen. Hermed var Sagen afgjort.
"Jeg vil først tale med Prinsen!" "De vil aldrig faa Prinsen at se! Aa, stands ham, von Rosen, stands ham dog!" Hun havde glemt, med hvem hun spillede, denne Prinsesse, og havde for tidligt vist mig sine Kort. Hvorfor skulde jeg vente, indtil hun havde faaet sine Hjælpere tilkaldte? Hendes Opgave var at stille sig mellem sin Mand og mig, min for enhver Pris at faa ham i Tale.
"Ser De da ikke, Menneske, at Prinsen i saa Fald vil blive tvungen til at stille sig paa vor Side? Der vil herefter ingen Tilgivelse være for ham. I modsat Fald kan han svinge i Morgen, som han før har gjort det. Han kan æde sine egne Ord i sig, men en død Husar er mere, end han kan sætte til Livs!" "Nej, nej, von Strelitz, det kan vi ikke gøre!" sagde en anden Stemme. "Kan vi ikke?
"Gaar Du igen?" spurgte Stella angst. "Ja, Prinsen rejser om lidt." Hun Stod nogle Øjeblikke, Derpaa sagde hun sagte: "Barnet dør." Høg gik hen til Vuggen, hvor Aage laa og krammede med sine smaa Hænder om Lagenet. Saa bøjede han Hovedet og gik. Stella saá ham løbe ned ad Gaden til Klubben. En lang Række Soldater drejede om paa Torvet. De mere løb end gik.
Dagens Ord
Andre Ser