Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 26. oktober 2025


Hvad var det dog ikke for et velsignet Sted denne Præstegaard, hvilken Munterhed og Glæde boede ikke her og hvad for en Lykke, om man hver Dag kunde see disse prægtige Mennesker, hver Dag tale med dem. Meest dvælede mine Tanker ved Døtrene.

»Og han gik langt videre end jeg«, vedblev Andrea Margrethe, »han vil ikke alene have Grantræet og de gamle Stikkelsbærbuske bort, men ogsaa Valnøddetræet og Nøddehækken.« »Det gamle prægtige Valnøddetræ vil De hugge om? Nei det mener De bestemt ikke«, sagde Emmy. Nei vist meente jeg det ikke det kunde jeg strax mærke blot ved at høre den Tone, hvori Emmy sagde disse Ord.

Ja, jeg kan skrive meget aandrig om disse Ting, for jeg har en god Hukommelse og har hørt mange prægtige Taler! Der var en Tid, da jeg forsøgte at finde mig til Rette og give efter det var jo min Pligt, sagde Stephensen. Jeg sagde, at maaske havde #de# Ret og ikke jeg, det kunde jo være, at jeg var sær og urimelig.

Men glad var jeg ved at færdes imellem disse Naturbørn, som kun kjendte Lidet til Verden udenfor deres Hjem. I Salemis prægtige Borgruin, der nu i Stedet for stolte Riddere husede en Del fattige Familier, traf jeg i Slotsgaarden en gammel Kone, hvis snehvide Haar kontrasterede mærkeligt med hendes sorte Kjole.

Man spørger om Navnet paa den Café, hvor man sidder: Café du Forum, ser, at den lille firkantede, hyggelige, af store Plataner helt beskyggede Plads udenfor ligeledes bærer dette antike Navn paa Hjørnet, og opdager virkelig tæt ved Levninger af det gamle Forum: Granitsøjler med prægtige korinthiske Capitæler, Thermernes Facade o.s.v.

Og i Morgen vidste hans Far, hans gamle, prægtige Far, at han var Tyv. "Hvad fejler du?" spurgte den rødhaarede. Han stod og rystede Niels i Skulderen og saa helt befippet ud. Niels saa et Øjeblik op i Vennens runde Ansigt, saa sænkede han Øjnene. "Er du syg?" spurgte den rødhaarede. Niels bed Tænderne sammen og nikkede. "Men nu har du det bedre, ikke sandt?" blev den anden ved.

Mange af Frankrigs store Kunstnere har forsøgt at sætte en ny paa, men de har alle været den ubekjendte Mester underlegne og har opgivet Forsøget igjen. Af Theatret selv har man endnu Tilskuerpladsen omtrent i dens Helhed, af Scenen derimod væsentlig kun to prægtige, kolossale Prosceniumspiller, hugne af hvidt Marmor og endnu kronede af Kapitælernes nederste Stykker.

Oven over de Celler, jeg lige har beskrevet, var der en Række Gallerier, til hvilke man kom ad en Trappe fra Gaarden, og oven over dem hævede der sig Tag efter Tag og Taarn efter Taarn. Fra denne Terrasse, hvis man kan kalde den saaledes, gik vi videre til en anden, som blev bevogtet af to prægtige Bronceløver.

Mine prægtige Fyre og mine dejlige Heste mit Hjerte krympede sig ved at se, i hvilken Forfatning, de var kommen. "Fat Mod," tænkte jeg. "Regimentets Tab har været stort, men Eders Oberst har I dog endnu."

Den næste Dag førte Jernbanen os til Hamburg; det var første Gang, jeg prøvede den Befordring; og den følgende Aften gik det med Diligence fra Hamburg til Bremen, hvor vi beundrede det prægtige Raadhus.

Dagens Ord

indre-mission

Andre Ser