United States or Palestine ? Vote for the TOP Country of the Week !
Børnene kom ud af Sengen, men der var stukket Papir i Nøglehullet. Inde i Dagligstuen laa Moderen paa Gulvet det fortalte Pigerne ned foran Kasserne. Hele Gulvtæppet flød med Pakker og med Halm og med Sager. Og Moderen raabte: -Nej, nej, det er til Nina.... -Se dog, se dog, her er til William... . Og videre søgte hun, i Halm og i Papirer. Der var ikke det Sted, hvor det ikke flød.
Den lod sig ikke overdøve af den højrøstede Passiar i Villahaverne, af de unge Fiskeres Latter, naar de holdt deres Fyraften sammen med Pigerne henne paa Baadpladsen ikke af Larmen fra de hjemvendende Skovgæster eller af de hæse Brøl fra Sunddamperne, der som svømmende Sagndyr med røde og grønne Ildøjne skød sig frem gennem Sundet ... Om Dagen gik Anna og Flyge jævnlig op i Skoven sammen.
De sang alle med i Dampen og Osen, Pigerne og Børnene og Tine, men Moderen var allerede inde i Dagligstuen: -Tine Tine, raabte hun: lad nu dem. Hun var falden ned i Gyngestolen. Hun var bleven træt af alt det meget ingenting. Alle Dørene stod aabne, saa Kageosen trængte ind, Piskejernene gik og Ovndøren klaprede. -Aa, Tine, tag mig mine Breve, sagde Moderen.
Han rodede omkring paa det iskolde Gulv for at finde sine Klæder, kom til at ryste, saa han næppe kunde holde sig oprejst, fandt endelig noget Tøj og sin Overfrakke. Inde i Dagligstuen stod Vaagekonen midt paa Gulvet, begge Pigerne græd ved Døren. De saá paa William, og Vaagekonen sagde, det var et slemt Øjeblik at komme over. Saa kom Nina ud fra Kabinettet.
Distriktslægen i Sønderborg sagde, at Røgen af Skolelærerens Buskvækst var ganske giftig. En Tandpineproces kunde godt tage en halv Eftertermiddag, lige til det blev Mørkning. I Mørkningen var der dejligt i Bryggerset. Den varme Damp fyldte det hele Rum, og Ilden under Kedlen lignede et stort rødt Øje. Pigerne bankede det vaskede Tøj med Træerne, saa det klang under Loftet.
Og Pigerne skaelvede, saa de knap kunde holde os i Armene, og alle Dore stod aabne og klaprede og et Vindu skont vi naesten intet havde paa. Paa Gaden var der trampende Trin af mange, hastige Fodder og Signaler af angstfulde Horn. -Hvad er der hvad er der dog, Mo'er? skreg vi.
Pigerne kunde saa ganske uformodet melde: -Det er Hofjægermesteren. Og han kom ind og han bøjede sig saa mærkelig dybt og saa mærkelig bevæget for Moderen, der gik ham imøde. Og han satte sig altid i en lang Afstand og han talte med en Stemme, som kom den langt borte fra og den var mattet af Sorg. Og han gik, saa pludseligt, som han kom.
-Tine, Dagen før min Fødselsdag siger han ingen Ting. Hun raabte paa Røgteren: -Jens, Jens. Jens kom hinkende. -Jens, sagde Moderen, og pludselig hviskede hun: luk Hestene ud. Rundt om dansede Pigerne, og Børnene skreg, som blev de for hvert Minut vildere af deres egne Hyl. -Dér har vi dem, sagde Moderen. De to brune satte ud af Stalddøren. Bagefter kom "Beauty".
Og saa løb hun helst ned i Køkkenet til Pigerne, eller ned i Herskabsstalden til Julius, en fjorten-femtenaars, lyshaaret Knøs, der gik Jens Kusk og Jørgen Hingstepasser til Haande med at strigle, fodre og vande Hestene. Der kunde hun opholde sig i Timevis ..... Naamen, Baronessen laa som sagt i Dag inde i sit Toiletværelse paa Chaiselonguen og røg en Cigaret og havde Migræne.
Har han osse villet røre dig, Mo'er? spurgte Sønnen tørt. Stasia hylede af Latter og vred sig, saa hun nær havde væltet Kaffekoppen. Du, Fjolsehas! sagde Maren og daskede ud efter Søren. Men Spørgsmaalet syntes ikke desto mindre at smigre hende. Har du ikke mærket no'et? spurgte hun du kommer der jo hver Dag. Jeg kommer kun i Køkkenet. Er der ingen af Pigerne frugtsommelige? skrev den døvstumme.
Dagens Ord