United States or Togo ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men idet han kom forud med den, tog Fisken Magten fra Johannes og gik igen. "Saa for Satan; det tænkte jeg nok!" Thomas smed Kleppen, greb Linen og slog Tørn omkring en Aaretoft. "Men nu er du der, forstaar du." Han havde faaet Fisken stoppet i Farten og holdt den. Saa begyndte han varsomt at hale ind igen. "Et Guds Under er det, at den hænger der endnu," sagde Elias og spyttede resigneret.
Lig-Johanne høj, knoglestærk og mandfolkeagtig med et mærkelig fint Raceansigt hærget af Drik og andre Glæder. Alle havde de Kurv paa Armen med Markedsindkøb. Stadshattene med de brogede Blomster sad dem skævt paa Hovederne; og Kjolerne havde de af Sparsommelighedshensyn byltet op omkring Livet, saa at de lappede Underskørter saas og Uldhoserne og Fedtelædersskoene ...
Men da Fruen og Døtrene senere sad inde i Dagligstuen omkring Lampen, hørte de ham komme ud i Entréen, tage sit Overtøj paa og forlade Huset.
Oppe paa Scenen var der mørkt, Regissøren gik omkring og stillede Smaating paa et Par Etagèrer; et Par Maskinkarle flyttede Blomster. Saa kom en ung, bleg Herre inde fra Foyeren ud paa Scenen. "Det er ham," sagde Maskinkarlen. Kammeraten standsede lidt, saá efter ham. "Han ser farlig foraset ud," sagde han. William gik ned til Tæppet og saá ud.
»Præstegaarden selv er der ikke videre at see paa«, begyndte Præsten. »Kun maa jeg bede Dem betragte Hundehuset; De seer, at Indgangen dertil er bygget i Rundbuestilen, hvilket tyder paa, at det maa være meget gammelt.« »Hvor er Lænkehunden henne?« spurgte jeg. »Lænkehunden gaaer frit omkring og lever af at æde Kyllinger.«
-Hvad er det Hele? blev han ved: det mætter ikke ... Hm, jeg husker en Dag, det var Thorvaldsen . . . han var vel den største, ogsaa som Komediant, for det følges ad ... Han gik omkring som var han selv i Gevandt og skulde tænde Røgelse foran sit eget Marmor. Men saa var det en Dag, han var vaagen, ellers sov han meget, Fritz, sov over sit verdensberømte Navn.
Men der var ingen andre der turde end Lars Forkarl; han listede sig lidt flovelig ned og skød Træskoene af, før han bød Tine op, og dansede paa Grønsværet, paa Uldsokkerne. -Halløj, halløj, sagde Moderen, nu faar vi Høstgilde. Hun drejede paa Liren, saa Sveden sprang frem paa det hvide Ansigt. Børnene stormede omkring Lirekassen, mens de hylede. -Dans, dans, raabte Moderen og Børnene sprang.
Længe har vi ligget tavse og set ud over alle de gabende Blomstermunde, som titter frem alle Vegne rundt omkring os. Gule Honningfluer flokkes om dem, og Luften sittrer under blanke Vingers Surren. Varmen bølger ind over os. Hvis jeg var gift, vilde jeg have hele Hytten fuld af Børn. Vi er saa mange Søskende hjemme, og vi har altid haft det saa morsomt.
Til Erindring om dette Vidunder byggedes der senere et beskedent Kapel. Her blev Maria Jacobæi og Maria Salomi tilbage, medens deres Ledsagere spredte sig rundt omkring for at forkynde Kristendommen ved Middelhavslandene.
Han saa sig frygtsom omkring, om der var nogen, der lurede. Men han var ene, ene i hele Bygden, alle var jo i Kirken. Saa knyttede han Næven og rystede den truende mod Kirken. Ja, de kunde sagtens spotte. De havde let ved at haane ham, som han stod der hjælpeløs og ene. Men det var ondt gjort, nederdrægtigt gjort. Men han skulde hævne sig. Saa sandt han stod her, skulde han hævne sig.
Dagens Ord