United States or Lebanon ? Vote for the TOP Country of the Week !
De ere kaldede til at anvise Folkene den Plads, som de forskjellige Kommandoer antyde; de skulle animere dem til Arbeide, og deres Stilling er desforuden vigtig som Mellemledet mellem Officerer og Mandskab.
Alt er derfor ogsaa indrettet paa at imødegaae denne Fjende saa kraftig som mulig. En eller flere Officerer med Folk ere ansatte ved Fartøierne, for at beskytte dem mod Ilden og forhindre, at de benyttes ulovligt eller forulykke ved at man planløst styrter sig i dem.
Hun blev ved at se paa ham. Berg tog hendes Haand, lidt hastigt, og gik. Madam Bolling og Tine gik ud i Kokkenet; der stod Kringlen. Ude i Gaarden gik Berg forbi med en Flok Officerer. -De holder dog Modet oppe, min Pige, sagde Madam Bolling, der var ved Vinduet og saa efter de gode, ranke Skikkelser. Tine stod ved Vinduet; hun svarede ikke. ... Lidt efter fulgte hun Madam Bolling paa Vej.
I Gangen lob Officerer forbi i Morket. Oppasserne foer gennem Stuerne med flagrende Lys. Midt paa Gulvet stod Lovenhjelm; bleg og raadlos knappede han Uniformen til og knappede den op igen. -Tine, Tine, raabte Berg, der kom fra Kokkenet: Saet Lys i Vinduerne. Rask rask! -Ja, ja, svarte Tine, ja.... Bliver det? spurgte hun sagte Berg, der var stanset et Nu. Maaske! Og han gik.
Og hun smilede under en ubeskrivelig Glaede: hun skulde troste ham, pleje og troste ham. Hun lob staerkere, saa hurtig hun kunde, hjem over Marken. Hun maerkede ikke, der var ganske stille i Gaarden, skont den var fuld af Soldater, og ikke, at Huset, hvor alle Officerer var inde, var dodt og uden Stoj.
Han gik gennem Stuen forbi Grupperne af tause Officerer, ud i Gangen, hvor han modte Berg og Baronen. Stilheden i Huset trykkede Hans Hojaervaerdighed det var, som ingen mer turde tale rigtig hojt naesten: kun hans Tribun-Rost lod lige fyldigt op med Kanonerne.
Og nu red Kongen, den Skælm, bagefter med sine Officerer og fniste, mens Kancelliraaden sad i ulykkelig Anelse om, hvilken Aarsag Lystigheden havde. Men det maa siges, at da Kongen kom i Kvarter hos Kancelliraaden, lønnede han sin Undersaat kongeligt for den komiske Figur, hvormed han ufrivilligt havde behaget Majestæten: han skænkede ham sit Guldur ... Oldenborgerne har jo altid haft Levemaade!
Jeg skal nu fortælle Jer om mit Ophold i England, og hvorledes Lord Wellingtons Ord passede, da han sagde, at Kongen holdt paa mig. Vi Officerer beboede en særlig Fløj af denne fæstningslignende Bygning, og det var en meget broget Flok, der her var bragt sammen.
Ikke en Gang Deres Officerer kan holde dem tilbage." Russeren blev ganske bleg ved disse Ord og Maaden, hvorpaa jeg sagde dem. "Men det er jo frygteligt!" sagde han. "Mere end frygteligt," svarede jeg; "saafremt vi i dette Øjeblik gik ovenpaa sammen, vilde det være ganske umuligt at beskytte Dem!" "Jeg lægger min Velfærd i Deres Hænder," sagde han. "Hvad foreslaar De, at vi skal gøre?
Rundtom sov alle Officerer og Soldater og Syge den samme Sovn, horende Kanonernes Dron dumpt gennem Blundet. Dagen var helt brudt frem. Den Syge sov endnu, og Tine stod op fra sin Plads. -Jeg vil gaa derned, sagde hun; halvandet Dogn havde hun knap vaeret udenfor Kammeret, mens Kanoner og Allarmsignaler lod.
Dagens Ord