United States or Croatia ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Ja, sagde Sundt. Jeg tænkte, De havde vel idag ikke noget videre at forsømme ved en lille Passiar. -Aa, nej det ikke, sagde Berg trist.

Hun er det , de kalder en Munstrum , forklarede den anden kyndig saadan en, Gud skikker vos i hans Vrede. Og Maren Ørentvist supplerede: Hun kan jo hverken se, eller høre, eller gaa, eller krybe, kan hun ikke! Nej, indrømmede Marie det kan hun ikke. Men hun har hele Sanselivet paa Følelsen , har hun. I skulde se hende kende baade mig og hendes Far, saasnart vi bare trine ind i Stuen.

Ingwersen sad nu i rødstribet Uldklokke og bare Arme og saa krigersk ud. Men det var dante Bangkiren, der var Far til Isidor? kom det fra Lurvadt, der surrede et langt Linnedbind omkring sit venstre Ben. Nej , sagde Ingwersen det var 'et ikke, for Natalie ha'de allerede Isidor, førend hun fik Bangkiren ... jeg har oplevet hele Verdenshistorien. Der fik jeg den! smilede Rottbøl henrykt.

"De skriver maaske osse paa en Roman?" "Nej," William lo, "men jeg tænker paa det." De gik atter tavse: "Jeg har været hjemme nogle Gange," sagde Hoff, "men De er svær at træffe. Jeg vilde have talt til Dem om noget ved Bladet ..." "Ved Bladet?" "Ja vi skal have en ung Dramaturg af den nye Skole og saa tænkte jeg, at De vilde passe godt."

Der vil naturligvis gaa ikke saa kort Tid, inden den faar sin Anlægskapital ind igen. Men jeg tror, Sagen er saa sikker, at der ikke er noget at betænke sig paa." "Er det da Din Mening, at Fabrikken skal have hele Fordelen?" Bøg smilte. "Nej, det er det sandelig ikke," sagde han. "Naturligvis skal den have sine Udgifter dækkede. Og en Godtgørelse for Risikoen maa den ogsaa have.

»Nej. Ingen har sagt det. Jeg har heller ikke tænkt over det. Jeg har vist ikke tænkt noget videre mest været saa træt og sovet, tror jegJeg forklarede ham, hvor han var. Men han havde ingen nærmere Forstaaelse deraf, end at han var et Sted paa Jyllands Vestkyst. »Har De Slægt hjemme i RigaHan nikkede. »Vil De ikke have skrevet til dem

William bøjede Hovedet, han følte, Taarerne kom frem i Øjnene: "Men det var heller ... ikke, som jeg havde tænkt mig." "Nej," Professoren rejste sig utaalmodigt, "for det var lige det modsatte. Saadan se nu!" Han tog Bogen igen, gik ud i Stuen. "Se nu," sagde han, og med Ryggen mod William begyndte han med "Tartuffe"s første Replik. Saa gengav Professoren hele William Høgs "Tartuffe".

Nysgerrig var Kroblingen hoppet ud til sin Sten ved Vejen. Tine blev ved at staa med Gyldenlakkerne i sine Fingre: aa, den Jamren, der lod. Og der rullede Vogn paa Vogn forbi. Ane kom frem bag hende med de to paa Armen: -Ja, ja aa, ja de faar deres Kors nu; de vil faa deres Kors nu! Ih, nej, ih nej, se. Herre Gud, se, saa Blodet dripper.... Tine saa dem Vogn paa Vogn.

Hendes Øjne fulgte Skrænterne og Broen og det tyste Vand. -Ja, sagde Karl, og Cigarens Ringe løstes op. -Ikke kønnere? -Nej, sagde han. En Svane skød lydløst frem fra det mørke Vand. -Det har jeg ogsaa altid tænkt, sagde Ida. De stod endnu et Øjeblik. -Men det bli'r sent, sagde Ida, med en helt anden Stemme og de vendte sig for at gaa. -Naa, Godaften, Gamle!