Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 8. juni 2025
-Og saa munter han altid var det var Ungdom! Priorinden og Otto Heinrich var de eneste, som ikke var kommet og Klokken var otte. Saa meldte Lejetjeneren: Hendes Naade Priorinden. Det gav et Sæt i alle de gamle Damer, og Frøken von Salzen fik sig næppe rejst. -Ja. Priorinden kom alene. Frøken von Salzen kunde ikke spørge.
Manden, som sad her ved Siden af hende og græd af Kærlighed, var i hendes Øjne nærmest en latterlig Figur. Men han bød hende Frihed for alt det daglige Pineri og alle Ydmygelser. Han syntes at være Skikkeligheden selv, et stort, dumt Barn. Tyranni og Mandfolkevilkaarlighed behøvede hun fra hans Side næppe at frygte for; han gav hende sikkert nok alt det Albuerum, hun forlangte.
»Hvad mener De ellers om Prædikenen, Pastor Dundas?« fortsatte Kapellanen. »Aa jo ... jo. Meget net, ganske net!« Saaledes skiltes De. Men næppe en halv Time efter bankede det paa hos Kappelanen. Det var igen Pastor Dundas. Han gik straks til Sagen, men rystede og var ligbleg. »Sig mig alvorligt: skriver De Prædikener til andre end Dem selv?«
"Nej, nej, jeg ler jo ikke," sagde han mumlende, thi han kunde næppe faa Læberne saa vidt aabnede, at han kunde faa Ordene frem, "jeg ler jo ikke." "Jo Du ler." "Nej, nej, ser Du dog ikke," sagde William i rystende Angst, "jeg er alvorlig, jeg ler ikke."
Med Hensyn til Blomstringstid er der næppe delte Meninger om, at kun en Vej er den rette, nemlig at fordele de Blomstringstider, som Rabatten spænder over, saa jævnt som muligt over hele Længden.
Allestedsnærværende er et Begreb, Grækerne næppe har haft, deres Guder er mere eller mindre stedbundne. Man nøjes da med paa menneskelig Vis at lade dem rejse, og Apollon har ingen fast Bolig, men tænkes at drage fra Sted til Sted til sine spredte Helligdomme; snart svømmer han som en Delfin gennem Vandet, snart flyver han gennem Luften paa en Trefod eller føres af Sted af sit Svanespand.
Jeg kommer lige derfra. Aa, hun er vist frygtelig snedig.« Detektiven rejste sig. »Ja ja jeg skal komme ud paa Villaen, saa snart jeg faar Tid. Maaske vil De møde mig derude.« »Ja jo, det skal jeg. Tak, skal De have!« Og saa gik han. Tjeneren havde næppe lukket den forvirrede unge Greve ud, da han meldte Detektiven nyt Besøg. Det var en Herre, som nægtede at opgive Tjeneren sit Navn.
Dette, at hvert enkelt Tilfælde egentlig gør Krav paa sin selvstændige Løsning, vanskeliggør det i høj Grad at give almindelige Regler, og intet er heller næppe mere skadeligt for Haveanlæg end den direkte og uselvstændige Anvendelse af Forskrifter og Skemaer, idet der bogstaveligt i hvert eneste Tilfælde er særlige Forhold, der gør sig gældende.
Alt havde ledet ham hen mod det, som nu var kommet. Forholdet til Kamilla? Det laa saa fjernt, saa langt borte. Han syntes, det var Evigheder siden, han mindedes det næppe mere, han hørte kun de Ord, hun havde sagt, da han læste "Tartuffe": "Hvorfor vil Du ikke være Skuespiller?" Han hørte Betoningen, hun sagde det helt simpelt, ligefrem: hvorfor vil Du ikke være Skuespiller?
Hans Haand kom mod det skraa Tag, og han brækkede en mør Lægtestump til sig, vidste næppe, hvad der foregik, Tramp, en kort Hvirvel mellem de to som mellem en Bøffel og en ung Hest. Han slog sin Pind i Støv og Stumper paa Soldatens Hjælm, hørte hans hede Prust, og da var Kampen aldeles pludselig forbi, de skiltes ad.
Dagens Ord
Andre Ser