Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 31. maj 2025
Hun følte en sky Forbavselse, en beklemt Modvillie, der ikke vidste, mod hvem den skulde vende sig. Og hun blev siddende, som en Døv, der kæmper for at høre, og stirrede paa disse Mennesker. Josef Kaims Stemme lød gennem alle de andres. Undertiden lød den ogsaa smeltende mildt, smigrende blød som Musik som naar Don Karlos talte til Dronningen.
"Jeg er rejst, kære Hoff bryd Jer ikke om at faa at vide, hvorhen: William Høg vilde I dog aldrig kunne møde mer. Spørger Du, hvorfor jeg netop rejser nu? Ellers var det blevet for silde. For mig var der intet mere tilbage uden et kummerligt, elendigt Liv, som ikke var den sidste Høg værdigt: nu er han død. Døm mig mildt, thi jeg har lidt meget.
Det bliver saadan en mild Aften, Solen er ikke gaaet ned endnu, vedblev Mikkel. Han saa Ane Mette ind i Ansigtet. Hun lod Øjnene løbe ud over Aamundingen, og Mikkel sporede et flygtigt Liv i hendes blaa Øjne ja Mindet, Mindet om en anden Gang. Det kunde jeg gærne, svarede hun med et altfor mildt Tonefald, og hun saa endnu ud over Vandet i sine egne Tanker. Kom saa! udbrød Mikkel utaalmodig.
Græd ikke tiere for mig! bad og befalede han. Men hun kunde ikke slippe ham. Axel lo saa stille. Han stod lidt der i sin Sønderknuselse, i sin Myndighed. Se op til Himlen, sagde han og lo uendelig mildt, ja og længselsfuldt, han var udtømt af Træthed og Længsel efter Jorden. Ser du, hvor gladeligt Natten den gaar! Inger saa i Vejret efter de blege Stjærner. Og den døde Mand slap i Jorden.
Han blev ved at have saadant et mildt Væsen og en blød Stemme, mens de sad endnu en lille Tid. Men Opvarterne, der begyndte at blive utaalmodige, slukkede de sidste Gasblus, saa Mørket trængte ind til dem. Der var ikke andet Lys end Lyset fra Kandelabrene. Ida saá ud mod det skridende Mørke: -Nu er det forbi, sagde hun. -Næste Gang bli'er det Dem, sagde Karl. -Ja, sagde Ida hastigt og glad.
'William stod stille: "Jeg tror, De vil blive til noget," han saá længe paa ham, saa sagde han ubeskrivelig mildt: "Der maa være en Lov om spildte Kræfter om at de ikke spildes. Saa vil meget komme Dem tilgode, Andersen ..." Hans Stemme brødes, og nogle Taarer randt ned ad hans Kinder. "Farvel. Andersen," sagde han, saá atter paa ham gennem Taarer.
Jo Tusind Tak ...! Ja, det er lidt glat med den Sne. Men ellers et yndigt Vejr saa mildt og stille. Hvem skulde tro, at det snart var Jul! ... Hvordan har de det hjemme? Fru Thora vidste godt, at Nils ikke havde videre Samkvem med Familien; men hun holdt paa Formerne. Jo Tak, rigtig godt. Fruen og Døtrene komme aldrig i Guds Hus, synes jeg ...? Nej, desværre ...! Pas paa den Glidebane dér!
Moderen svarede ikke straks, saa sagde hun uendelig mildt: -Fritz, naar man er blevet klar over Livets Tomhed, maa man fylde den med noget ... ligegyldigt. -Er da ogsaa Opofrelsen ligegyldig? -Ja fuldstændig. Faderen gav intet Svar. Det var som hans vandrende Skygge gled bort i Mørket.
Og lidt efter lidt lykkedes det hende virkelig ogsaa at lette den saaledes, at hun mildt og kærligt satte ham fra Styret baade af Gaard og Formue og paa sparsomme Lommepenge. Saa indtraf Bruddet mellem Nils og Line.
Og naar han smilede til hende, saá hun paa ham med et forbavset Blik, der spurgte, hvorfor han betragtede hende saaledes.... Hun spillede mildt, og for hvert Brudstykke forklarede hun ham, hvad Komponisten nu fortalte. Hun talte paa en blød, kælende Maade som en Kvinde, der fortæller Eventyr for Børn. Og saaledes var hun hele Aftenen.
Dagens Ord
Andre Ser