Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 31. maj 2025
Og hun kyssede ham kun paa Panden, og hun saá paa ham mildt, med en Moders Kærlighedsglans i et rent Blik. Saa kunde der over Blikket komme som en sørgmodig Dug, og mens hun sukkede, aandede hun henover hans Haar. Hun spillede for ham: "Hvad spiller Du?" spurgte han. "Kinderscenen," sagde hun.
Hun anvendte nemlig i sin naive Retlinethed en ganske modsat Fremgangsmaade over for Svigerforældrene, idet hun mildt og sagtmodigt gjorde alt for at bringe en Forsoning til Veje imellem dem.
Han bøjede sig helt ned, søgte ilfærdigt hendes Mund og gav hende et mildt Kys. "Margrete" Hun mærkede, en Taare kom frem under hendes Øjenhaar, men hun viskede den ikke bort. "Gaa, William." sagde hun sagte, blev selv liggende ubevægelig. "Gaa ..." Han saá paa hende og smilede, rystede paa Hovedet og bøjede sig ned; han kyssede hurtige hendes Hals.
Du er saa voldsom, Barn! sagde Fru Pastorsken og svedte mildt allerede ved Tanken om at skulle følges med Datteren Dæmp dig! Det maa se ud, som om vi ganske tilfældig befandt os deroppe! Min Gud, der ligger jo din Hat! sagde hun, da de kom ned i Nøddegangen. Ja, den fløj af mig før! lo Clara og anbragte Hatten paa dens rette Plads.
"Lad os læse det roligt," sagde Nina mildt og rev sig løs. "Eders Moder, som nu maa dø, skønt hun saa gerne vilde leve for Eders Skyld, har, lille, elskede Børn, ikke altid været lykkelig. Man har Sorger, som man skjuler under Smil, og det er de Sorger, som har gnavet mit Liv, men alt dette behøver I aldrig at erfare. Mine sidste Ord er en Bøn.
»Idag har De ogsaa været flittig«, sagde Emmy, »De har jo næsten uafbrudt været sysselsat dermed.« »Derfor mener jeg ogsaa, at jeg nu har Lov til at hvile. Og som Belønning for mit Arbeide udbeder jeg mig, at jeg maa spadsere en Tour med Dem langs Fjorden: Vejret er saa mildt og stille.« »Ja det vil jeg gjerne«, svarede Emmy, idet hun reiste sig: »De gaaer vel med, Nicolai?«
Saa sagde Hoff: "Jeg trænger mig ikke paa, bedste Høg, jeg tænkte blot, De maaske kunde have godt af at tale med et Menneske om det ..." Der var i Tonen noget mildt, som ikke plejede at ligge der, og som slog William. Han blev pludselig meget blød: "Men der er ingen, som tror paa mig," hviskede han, det "gik i ham". "Slet ingen."
Bolling var kommen til Ro i sin Stol og Madammen var ilag med at strikke Hael. Tine sad nede paa Forhojningen, med Haenderne i sit Skod. Madam Bolling talte om "dem derovre" Fruen og lille Herluf. -Ja, hvad maa hun lide at sidde der og vide ingenting ja, hvad maa hun lide. -Ja, sagde Tine langt og mildt.
Ja, nikkede han mildt de uskyldige Dyr! Og hun bøjede sig smilende tilbage, saa at hendes Nakke kom til at hvile mod hans Skulder. Hendes Øjne lukkede sig og hendes Læbe skælvede. Alex, min Konge, mit Liv! hviskede hun. Du har opvakt min Sjæl fra de døde! Og han bøjede sig henrykt og trykkede et Kys paa hendes Hjerte ....
"Hvor han gik hen? Hvor han gik hen?" Grevinden saa paa ham og blev slaaet af hele det fortabte over ham. Hun gik nogle Skridt frem, og pludselig mærkede William hendes Arme om sin Hals. "Hvorfor kan De ikke sige mig, hvad der er sket," sagde hun mildt, hendes Arm laa let om hans Skulder. Og da han ikke svarede, tilføjede hun: "Det er jo dog derfor, De er kommet "
Dagens Ord
Andre Ser