United States or Gibraltar ? Vote for the TOP Country of the Week !


Maren Forlis stod henne ved Ildstedet og rørte rundt i Kedlen med Træpinden, at Kraften grundig kunde komme af Bønnerne. Søren og Stasia sad og kiggede ud af Vinduet. Naa, Mo'er? spurgte saa Sønnen hjælper det snart? Jo, sagde den gamle nu koger hun. Det er dog en skønne Lugt! nikkede hun og snøftede velbehageligt i Dampen fra Kedeltuden. Men jeg har ingen Fløde.

Nu var Maren Spillemands Sygdom, som før er meldt, af hannem erklæret for en Besættelse af Djævelen, hvis Adfærd da denne Kirsten Langgaard saa, nemlig hvorledes hun anstillede sig med Raaben, Skrigen, Mundvrængen, beskyldende Ane Kristens Dotter af Skinderup for hendes onde, begyndte Barnet ligeledes at anstille sig og gjorde alting lige saa galt som Maren Spillemands.

-Tine da, raabte Berg og trak hende bort med Armen; det saa ud, som Flammen fra Veddet skulde slaa hen og tage i hendes Kjole. Men Tine lo og blev ved at fortaelle. I Borgestuen begyndte Sergeanterne at synge, og en voldsom Os af stegt Flaesk med AEbler stod ud i Gangen, naar Maren gik med Doren. -En kan ikke fylde dem, sagde Sofie, som kom fra Officererne igen, med tomte Fade.

Stasia interesserede sig overmaade for Barnefødsler og Frugtsommelighed og Kæresteri uden for Loven. Naar bare hun kunde faa en Snak i Gang om disse Emner, skinnede hendes smaa Øjne som St. Hansorme, og hele hendes lille Krop skuttede sig vellystigt. Dog var denne Glæde blandet med en god Del Misundelse. Forleden red Greven og Hindes Naade her forbi op i Skoven, fortalte Maren.

De grinte da ogsaa af det paa Kontoret. Aa i Dag vil den gamle Naade si'e det til Sønnen? spurgte Maren. Den døvstumme nikkede: Ja, ja! Hva' Fa'en mon han saa gør? spurgte Søren. Han skyder Greven! skrev Stasia. Jeg tror snarere, han tærsker Konen, mente Maren. Det bruger man ikke i di Klasser! skrev Stasia. I snakker! sagde Søren pludselig. Lad os heller faa en Skaal Kaffe til!

Hvae æ vi sat te, naar de' dat'te skue være te o saa følles ad. Fik Maren Lyst sin Præst? Næh! de gjorde hun sgut'te. ' æ ekk mer godt i hinner, end som ' æ Honning i en Taase. Han vil hae en Pie med Penge, o nu sætter hun ekk sine Ben i Kirken mer. Hun goer rundt o sier, a' han har kysset hinner; men de' griner Folk jo bare av, o nu vil Præsten hae hinner slævt for Retten.

Kaffen blev skænket op i tre hankeløse, sprukne Kopper. Man kom godt med Sukker i og spiste Hvedebasser til. Det var et herligt Maaltid. Maren smaskede som en Frø med sine tandløse Gummer. Hva' Ærende ha'de Naaden ellers til Baronen i Dag? spurgte hun og puttede det sjette Stykke Sukker i Koppen.

Oluf og de tvende Studentere skyldig udi, som hende derudi havde styrket. Nu stod det paa, at faa Barnet ligeledes til Eksamen , førend de vilde forhøre de andre, saasom det skulde give bedst Oplysning, efterdi alle Folk gjorde sig mest Tanker om Maren Spillemands og det.

Det er denne her Historie med Greven derovre, skrev Stasia; og Moder og Søn rakte Hals for at læse det det er rent galt nu; alle Mennesker snakker om det og siger, at den ender med en Badulje; men Baronen sæl ved ingen Ting, den Indriot. , ! gnækkede Maren kanske han, Greven, ku' gøre en Stamherre da! Du er god, Moder! skrev Stasia. Hi, hi! sagde hun og gottede sig.

Moderen kom hjem, ind over Gaarden og op i sin Stue. Det var halvlyst og alle Døre stod aabne. -Maren, Maren, raabte hun gennem Huset. Men ingen svarede. Kun Mariehønsene sang fra Bryggerset og ved Ovnen. Moderen aabnede Bryggersets Dør. -Maren, Maren, raabte hun ud over Gaarden. Hun saá kun et Par Skygger, der flygtede ned imod Dammen. Hun lukkede Døren og hun gik langsomt ind.