Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 17. juli 2025


Selv Puslinger, hvis eneste Føde endnu bestod af den moderlige Mælk, blev hentede. Ligesom højtfrugtsommelige Madammer med uformelige Topmaver hellere vilde risikere at bringe til Verden midt under en Wienervals end give Nabokonen Lejlighed til næste Dag at prale af al den Mad og Drikke og alle de Svingommer, hun havde svælget i ved Festen.

Efter primitiv Opfattelse er den, der har nydt en andens Mad, forbundet med ham, enten for en Tid som naar Ørkenaraberens Gæst er tryg i hans Telt, men dræbes, naar han har forladt dette eller for bestandigt, som naar den, der har spist i de dødes Rige, normalt ikke mere kan forlade dette.

De to ældste, de var næsten voksne, styrtede sig selv ud i Havet, da Moderen bad dem om det; de andre maatte Moderen kaste ud. Ja, og saa var der den yngste lille Søn, han løb selv ned til Stranden; han var den, der var mindst medtagen af Sult, fordi de ældre stadig havde givet ham Mad af deres Rationer.

Det var som Hendes Naades Pupiller blev større, mens hun bestandig betragtede Excellencen, hvis Ansigt hun saá fra Siden: -Og Børnene? sagde hun. -De har det godt. Excellencen var gaaet fem Skridt. -Tak for Mad, Hvide, sagde Hendes Naade og rakte begge sine Hænder, hvis Linje ved Haandleddene endnu var smuk, frem mod sin Mand.

En ung Mackintosh, en Fætter til Marys Mand, og paa den anden Side Præsten. Den ene talte om Botanik i en hæs Hvisken med skotsk Akcent, og den anden slugte sin Mad og sagde gudelige Vittigheder mellem hver Mundfuld. Da jeg havde holdt tappert ud lige til Isen, sagde jeg, at jeg hadede at vide, hvad Blomster bestod af, jeg brød mig kun om at plukke dem.

Jesus svarede dem og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mætte. Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet."

Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: "Rabbi, spis!" Men han sagde til dem, jeg har Mad at spise, som I ikke kende." Da sagde Disciplene til hverandre: "Mon nogen har bragt ham noget at spise?" Jesus siger til dem: "Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning. Sige I ikke: Der er endnu fire Måneder, kommer Høsten?

Enkebaronessen vendte sig fra Vinduet, hvor hun havde staaet og set ned i Haven. Og i et kort Sekund mønstrede de to Damer hinandens Toilette. Saa smuttede et lille haanligt Smil bort bag den unges Læber: Undskyld, at De har maattet vente, Svigermoder! Jeg be'er! Der blev i Dagens Anledning serveret fem Retter Mad og Dessert. Og Rødvin blev der drukket og Mosel og Champagne og Sherry.

Næi, æ alt for glad te o stoe paa et o samme Sted hele Tiden a' Gangen. Lae ' nu heller løve. Han beder. Bestandig tager han den ene Fod og saa den anden ud af Træskoene. Vent at faa lidt Mad først. Næi ekk paa de' Lav. skae goe de' samme. Kae du datte mærk', hvor de' æ varmt. Han rækker mig Haanden. Hvor skal du nu hen? De' ved jette saa nøje, har saa manne Veninder. Han ler.

William var den sidste, som blev raabt op. Han havde ikke smagt Mad den Dag, og han var bleg som et Lig. Han hørte næppe sit Navn, og han vidste ikke, om han kunde flytte Benene. Men alle Drengene rundt omkring hviskede hans Navn og skubbede ham frem imellem sig. Saa gav en af de store ham et halvt Spark henover Gulvet. "Naa for Satan," sagde han.

Dagens Ord

favoriserede

Andre Ser