United States or Guadeloupe ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var Mærket af det Slag, han for en Timestid siden med knyttet Haand selv havde givet sig. Hvad fejler Deres Kind, kære Pastor? spurgte hun Har De været oppe at slaas med Djævelen? Mascani sendte hende et overrasket Blik. Men derpaa svarede han smilende: Tværtimod Deres Naade, tværtimod! Det er et Elskovsbid! Baronessen slog en Latter op, saa det rungede gennem Stuen. Ogsaa Pastoren lo.
Heldigvis lykkedes dette mig saa godt, at Præsten ikke mærkede Gamles Aandsfraværelse, før denne ulykkeligvis selv fik en Anelse om, at det dog var passende i det Mindste at yttre en vis Deeltagelse, og derfor netop ligesom Præsten havde endt en lang Skildring af den Bevægelse, hvori et Par Mormoner havde sat hele Menigheden, spurgte, om man havde mærket Noget til Mormonerne her i Egnen.
Inde i Kabinettet havde Fru Feddersen sat sig et Øjeblik til Ro. Maaske var hun noget træt, for hun havde lukket Øjnene og støttet Hovedet mod Væggen. Hun sad lige i Lyset, og de røde Perleslanger, der faldt ned over hendes Buste, saá nærmest ud som Blod der randt ned i hendes Skød. Hun havde ikke mærket Fru Mourier, der var kommen ind og satte sig ved Siden af hende.
"Det var i Kanton," svarede jeg; "dette Menneske prøvede paa at gøre Indbrud i mit Hus, men jeg greb ham i rette Tid, og under den paafølgende Kamp stak han mig i Haandledet. Jeg bærer Mærket af det den Dag i Dag. Se selv! Han vilde være blevet henrettet, hvis ikke den Dommer, som skulde afgøre Sagen, havde næret personligt Nag til mig og ladet ham slippe." "Lad mig se Arret," sagde Nikola.
Det forbavsede mig derfor ikke, at jeg ikke fik Øje paa Liv noget Sted, ej heller, at der ingen Røg steg op fra Skorstenene paa de tavse Hytter. Landet, hvorigennem den store Hær var draget, var mærket, og det blev almindelig sagt, at selv Rotterne døde af Sult, hvor Kejseren havde ført sine Mænd.
Ellen sad før Middag foran Kaminen, da Carl kom ind. Han lagde sig knælende paa Stolen foran Ilden, mens de talte med hinanden. -Det gør virkelig ondt, sagde Ellen og lagde det kolde Armbaand op mod Mærket af Grenen ... Det svi'er. -Har De stødt Dem? -Nei det var paa Turen ... en Gren, der slog mod min Kind. Er der noget at sé?
Men frem af alt det graa dukkede den ene Aften efter den anden alle de Timer, da han havde siddet inde i denne Stue og mærket, at der dog var Nogen, der havde noget til overs for ham. For det var jo i Grunden slet ikke for at spille Kort, han var kommen derind. Det var for at være hos Mennesker. Og hver Søndag Aften syntes han, han havde saa meget at tale med dem om.
Saa sad jeg i al Taushed og saae paa hende; det vidste jeg da, jeg havde Lov til, indtil hun pludselig slog Øinene op og saae paa mig. Jeg blev noget flau, thi hun havde bestemt mærket, at jeg havde siddet og seet paa hende.
Har han osse villet røre dig, Mo'er? spurgte Sønnen tørt. Stasia hylede af Latter og vred sig, saa hun nær havde væltet Kaffekoppen. Du, Fjolsehas! sagde Maren og daskede ud efter Søren. Men Spørgsmaalet syntes ikke desto mindre at smigre hende. Har du ikke mærket no'et? spurgte hun du kommer der jo hver Dag. Jeg kommer kun i Køkkenet. Er der ingen af Pigerne frugtsommelige? skrev den døvstumme.
Og jeg så Troner, og de satte sig på dem, og Dommermagt blev given dem; og jeg så deres Sjæle, som vare halshuggede for Jesu Vidnesbyrds og for Guds Ords Skyld, og dem, som ikke havde tilbedt; Dyret eller dets Billede og ikke havde taget Mærket på deres Pande og på deres Hånd; og de bleve levende og bleve Konger med Kristus i tusinde År.
Dagens Ord