Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 16. juni 2025
"Aa, ja naar man vil leve, men jeg vil hellere dø ..." "Naa, ja saa hæng Dig!" William slog Blikket op: "Jeg har osse tænkt paa det." Stadig søvnigt. "Men Du tør ikke." Han lagde igen Tokronen paa Øjnene, tav lidt, "Foreløbig synes jeg nu, Minna er ret grinagtig." "Det er jo en hel Del." "Det er mærkeligt med den Pige. Man gaar hjem fra hende om Aftenen, og hun har ... skam ikke nægtet Én noget.
Hendes Højhed var i noget fornemt, slankt Graat, der klædte hende rent mærkeligt: Hendes Højhed var næsten smuk, som hun kom ind i Basaren med Overborgmesteren. Hendes Højhed gik op ad Trinene til Tribunen og tog Plads. Sangerne begyndte at synge. Hr. Pøllnitz havde tilbudt sig at staa i Tombola. -Kære Pøllnitz, havde Fru von Pøllnitz sagt: om du vilde følge mit Raad.
Men i det Sted snusede den frem og tilbage langs Kysten med sænket Hale, uroligt søgende, men tavs. "Læg Mærke til Dingo!" sagde Fru Weldon, "hvor underligt han støver om." "Ja, det har jeg ogsaa tænkt over," svarede Dick. "Og se saa Negoro; det ser næsten ud som han var optaget af den samme Søgen, som Hunden. De bærer sig begge to lige mærkeligt ad.
Kirken selv havde ikke noget Særegent ved sig, den saae ud som alle vore Landsbykirker. Det Eneste, der vakte min Opmærksomhed, var et lille Orgel, hvorfor jeg spurgte Præsten, om Skolelæreren spillede godt paa Orgel. »Han spiller ikke ilde«, svarede denne, »kun har han vel megen Lyst til at lave nogle kunstige Triller. Men hvad der derimod er ganske mærkeligt, det er vor Klokkeringning.
Og han blev staaende, mens der blev tændt fra Pult til Pult: det saa' saa mærkeligt ud, som om Mørket kun flygtede som store hastige Flagermus op under Hvælvingerne og gemte sig. Konferentsraaden gik op. I Bankraadssalen var der tændt, og de Herrer var allerede kommen.
Han var der tilfældigvis og modtog mig med den største Overraskelse. "Naa, Bruce," udbrød han, "det er virkelig højst mærkeligt, jeg talte netop om Dem i Morges, og saa viser De Dem pludselig her, som, ja hvad skal jeg sige, som den evige Jøde, ganske uventet og pludselig. Men lad os ikke staa her! Kom med, De skal med ud paa min Villa og spise Frokost." "Min kære Ven, jeg "
Jeg trængte mere til Penge nu, end jeg nogensinde før havde gjort, og dette var en Sum, som jeg ikke havde drømt om i mine vildeste Drømme. Jeg havde heller ikke noget imod at gaa paa Eventyr; men jeg maa dog tilstaa, at dette Foretagende syntes mig altfor dumdristigt. "Ja, hvad skal jeg sige?" svarede jeg. "Det er saadant et mærkeligt Forslag."
-Deres Stedsøn har katolske Øine, sagde Fyrstinden til hende. Han lever evig med Blikket paa Madonna. Fyrstinden havde Ret. Det var noget lignende, som laa i hans Blik, og Omskrivningen gav det halvt. Blikket paa Madonna. Hun sagde det en Dag til ham. -Hvorfor ser De dog altid paa mig? Er der saadan noget mærkeligt ved mig? -Ser jeg paa Dem? det ved jeg ikke af.
-Ja, sagde Moderen: er det ikke mærkeligt, at der er Mennesker, som aldrig kan forandre sig. -Og Du er ogsaa den samme, Fritz, sagde Marschalinden. Hun var gaaet to Skridt og muligvis var det kun det ændrede Lys, der lod hende synes en Kende blegere, mens hun rakte Faderen Haanden. -Vil Du have Mad? sagde Moderen: aa, Du, vi har idag baade Modtagelse og Middag. Hun ringede.
Ja, det var saa mærkeligt med hendes Livsaande; man kunde høre, hvorledes den gik ned i Jorden, længere og længere ned, og saa kom den tilbage igen. Min Bedstemoder havde en Tvillingesøster, men hun var død for mange Aar tilbage. Da Bedstemor skreg højest af Smerte, raabtes det pludselig fra Vinduet, at hun skulde komme ud. Det var Tvillingesøsterens Genfærd. Hu!
Dagens Ord
Andre Ser