Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 16. juni 2025


Men Katinka sov ikke. Hun var bange for Huus, der var paa Vejen i det Vejr. Det var saa mørkt og han var dog ny paa Egnen. Hvor det var mærkeligt at tænke sig, at det kun var tre Maaneder, siden Huus var kommet her....

"Det var heldigt, at jeg hørte ham gaa igennem Korridoren," sagde jeg, "ellers kunde vi begge være kommet galt af Sted." "Det var mærkeligt, at De var vaagen efter alle Dagens Anstrengelser. Jeg sov som en Sten. Men lad mig se paa Dem. Store Gud, Menneske! Jeg sagde Dem i Morges, at De ikke saá rask ud! Lad mig føle Deres Puls." Han følte min Puls og stirrede mig ængstelig ind i Ansigtet.

Efter Prøven bragte den unge blege Mand Giovanni et Uldtæppe. -Tag det om Dem, sagde han. De forkøler Dem. -Tak, Mr. Batty. Giovanni tog Tæppet om sig. Hvordan synes De, det gik. -Aa, det kommer. -Tror De? -Ja vist. -Farvel, Signor Giovanni. Han gav Giovanni Haanden. -Farvel, Mr. Batty. Vi ses. Og de skiltes. Det var et mærkeligt, halvt sørgmodigt og tavst Venskab, det mellem Giovanni og Mr.

Han holdt en af sine Hænder op til Hovedet, og om Halsen havde han et rødt Lommetørklæde. Jeg holdt min Hoppe an og betragtede ham med Væmmelse, thi jeg fandt det mærkeligt, at en Mand, der bar saa straalende en Uniform, vilde vise sig i en saadan Tilstand i det klare Dagslys.

Idet jeg huskede paa, hvor haardt han havde behandlet dem, der før havde fornærmet ham, besluttede jeg at vende tilbage, medens der endnu var en Mulighed for det, men ligesom jeg var i Færd med at gøre det, var der noget mærkeligt ved Fodstykket af en af Pillerne til højre for det Sted, hvor jeg stod, som jeg blev opmærksom paa.

Det maa have været et mærkeligt Folk der er saa megen Dybde i deres Sagn og Skikke. Det er dem med "Lervognen" ... -Og Sakuntala.

Fru Herding kunde ikke lade være at beklage sig saa smaat over Flyge. Gud, han havde jo saa mange gode Sider det skulde hun aldrig nægte. Han var virkelig saadan et solidt Menneske og saa opmærksom ogsaa. Men hun kunde ikke lade være at finde det mærkeligt, at han slet ikke syntes at tænke paa Bryllup. Ja, hver Gang hun drejede Samtalen hen derpaa, var det ligesom han gerne vilde bort fra Emnet.

Det er vanskeligt saadan ligetil,“ svarede han og saa hen for sig. „Og der er jo ikke saadan noget mærkeligt at fortælle; bagefter synes man jo, at det ene Aar var lige som alle de andre. Og dog er jo hver Dag ny i selve Jagttiden; hver Dag har sine egne Glæder, Skuffelser og Strabadser. Jeg har jaget i 20 Somre. Knapt 14 Aar begyndte jeg.

Huset blev sprængt i Luften, og et af de Mennesker, som befandt sig derinde, blev slynget helt ud i Sneen. Alle, som var i Huset, mærkeligt nok paa Katiaja nær, blev aldeles forbrændte, ganske sorte i Kødet, og al Huden var sveden af dem. Oqartaqangitseq og Atarajik, der havde to smaa Børn, tænkte ikke et Øjeblik paa sig selv, skønt de var de mest forbrændte.

Dagens Ord

smilende

Andre Ser