Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. juni 2025
Hun gik til og fra, og hun blev staaende foran Bordet: Jo, han vilde nok kende de gamle Ting igen. Hun begyndte at lytte efter, mens hun lagde to brogede Tæpper over Sengene. Hun saá paa Vækkeuhret. Det var heller ikke Tiden endnu. Og hun satte sig hen ved Bordet, paa hans Plads, og ventede. Nu kom der nogen, for Døren dernede gik: men det var kun en Portør.
Du vil vel ikke liste Dig op ved Døren og lytte ...? Elise er jo ikke vant til at passe Børn. Jo, det skal jeg nok ... Men læg Du Dig nu ned igen og bryd Dig om ingenting andet end at sove. Du er saa god, Isidor ... Det er jeg! Jeg er et af de bedste Mennesker siden Syndfloden! Da Rositta igen var faldet i Søvn, listede han tilbage til Dagligstuen og trak Døren til efter sig.
Jeg vilde lige til at udtrykke min Glæde over hans Tilbagekomst, men han gav mig Tegn til at være stille og var et Øjeblik efter ved min Side. "Hold Dem saa stille, som De kan," hviskede han, "de er efter os." "Hvor nær er de?" spurgte jeg, medens mit Mod sank. "De er ikke tre Hundrede Fod herfra," svarede han og bøjede sit Hoved frem for at lytte.
Kun i enkelte ubeskæftigede Øjeblikke kunde hun endnu hensynke i vage Drømmerier om den »Frihed«, hun engang skulde nyde ved Hjælp af disse Sparepenge. Sin Samvittighed stillede hun hurtig til Ro. Hun havde advaret ham. Og da han ikke vilde lytte til hendes Advarsel, var hun dog i det mindste den nærmeste til at profitere deraf ...
Lidt efter lidt begyndte hun at lytte efter deres Samtale. De raillerede over Gæsterne. Hun smilede ad en af deres Vittigheder. Men med ét gik hun bort fra Vinduet. -Han har set det, sagde hun. Hun søgte ikke at komme derfra. Hun gik op og ned i Salen og sagde: han har set det. Vilsac ved det. -Ja, sagde hun, fordi han er skinsyg.
Jeg hørte det og løb min Vej, for jeg kunde mærke, hvorledes den gamle Melodi fik Magt over mig igen. Men saa kom Folk hen til mig og sagde, at det jo bare var Trommesange, saa det kunde jeg da nok høre paa; og saa lod jeg mig overtale og gik hen til det Telt, hvor de sang. Jeg stillede mig hen ved Indgangen og blev ved med at lytte og lytte.
Jeg havde set ham i samme Dragt under vor Vinterkampagne i Polen, og der blev den Gang sagt, at han bar den, fordi Hatten var saadan en dejlig Forklædning. Han havde altid holdt meget af, hvad enten han var i Felten eller i Paris, at vandre rundt om Aftenen og lytte til Samtalerne i Kroerne eller ved Lejrilden.
Og alle Ansigter vendte sig opad mod Hyrden, som stod deroppe, højt hævet over sine Faar, hvis Øjne og Øren aabnede sig for at lytte til de Trøstens og Husvalelsens Ord, han havde at medgive dem som nærende Manna paa den kommende Uges møjsommelige Ørkenvandring gennem Slid og Slæb, Arbejde og Forsagelse. Men Præsten stod tavs med korslagte Arme og saa ud over Forsamlingen.
"Svagere?" "Ja, Deres Excellence" Inde i den anden Stue stod Ludvig, Stella og Borgmesteren. Ludvig støttede sig mod en Marmorkonsol og hulkede. Borgmesteren legede tankeløst med en Papirkniv, Stella stod lige ved Døren, hun havde løftet Fløjlsportiéren og bøjet sig frem for at lytte. Man hørte intet uden Taffeluhrets spinkle Dikken.
I saadanne Øjeblikke pleier jeg at stille mig bagved ham og at lytte til hans Tale, taus og ærefrygtsfuld, som Disciplen lytter til sin Mester. Da Corpus Juris var færdig, gik vi sammen ind til Gamle for at see, hvorvidt han var kommen. Han var fuldt paaklædt; han sad paa en Stol og var falden i Tanker.
Dagens Ord
Andre Ser