Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 31. maj 2025


Hun taenkte paa Vintermorgenerne, da hun med Torklaedet om Hovedet lob herned, naar det lysnede i Skolen var snart det halve Dagvaerk gjort og hun slog sine tre Slag paa Sovekammerdoren med de flade Haender for at vaekke Fru Berg og Herluf, der laa i deres sode Slummer. Fru Berg kom sovnig op i Sengen. Det er Tine, det er Tine, raabte hun, mens hun klaskede med Haenderne ned paa Dynen.

-Ja, sagde Hojaervaerdigheden, det er ikke Regeringen, hvem der her fattes Energi; det er ikke i Kobenhavn, man mangler Mod . Men, tilfojede Hojaervaerdigheden skarpt, det er sandt: Regeringen har regnet med en anden Haer.... Tine horte Gangdoren slaa op og i, og Sofie lob gennem Gangen og raabte: -De kommer, de kommer! Hvem ? skreg Tine fra Trappen.

Hun vidste vel knap, hun gik hen til den daekkede Vogn og hun sagde til Kusken: Vi kan laegge dem bedre, lad os laegge dem bedre blot for at lofte Kapperne og se dem, et efter et, de graablege Ansigter. -Det er vel mestendels nok et og det samme, hvordan de ligger, sagde Kusken sindig. Tine slap sit Tag i Vognen hun fulgte Toget uden Med, mens Taarerne lob ned ad hendes Kinder.

-Ja, sagde han og beholdt hendes rystende Haand det har vaeret en lykkelig Dag. Hun taug et Ojeblik, hun kunde ikke tale. Saa sagde hun mildt og sagte: -Hvor Fruen vil blive glad Berg stod lidt: -Hvor De er god, sagde han. Og han slap hendes Haender. Tine vidste ikke, at Taarerne lob ned ad hendes Kinder. ... Baronen var i Kroen for at kobe Rom tit Punschen.

-Det er de Danske, som flygter, sagde Mo'er med sin frysende Stemme, og vi graed hojt op, mens de alsiske Piger jamrede som to Hunde, og vi horte bestandig, bestandig Folk, der lob paa Gaden, og Tropperne, der ilte, og Hornene fjern og Hornene naer gennem Stormen. ... Jeg tror, at dette ene Billede af Flugt og Hast og Skaendsel har vaeret nok til at gennemtraenge hele mit Liv.

Mest var det Oehlenschlaeger, han laeste, eller ogsaa Palludan Mueller Tine havde Lommetorklaedet fremme i sit Skod. Bagefter, naar Tine skulde til at gaa, lob Fru Berg og hun paa Vejen ud i Spisekamret og fik en Syltekrukke ned i en Hast og spiste af samme Kop: -Ja, ja, ja, Berg, nu kommer vi, sagde Fru Berg og pustede Lyset ud, for de havde faaet den sidste Mundfuld i sig: her er vi jo. Mand.

Han taug og de gik nogen Tid; saa sagde han, mens han saa ud i Luften to Gange: -Saa er man der paa en Gang saa er man der paa en Gang. Tine lob op ad Skoletrappen og Appel vendte om og gik ned ad Krogyden.

Andre Ser