Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 19. september 2025


Dette Selskab er samlet, fordi der skal skydes Fasaner i November og der er nogle Mennesker, som skal mores, og det er en Støtte for deres Velgørenhed. Hvis jeg havde et stort Hus og var rig, vilde jeg holde smukke Selskaber med mange elskværdige Mennesker, fordi jeg gerne vilde more baade dem og mig selv. Lady Verningham var ved at tale med mig, lige før Te, da den anden Togladning var kommet.

"Ja, bander han ikke alt for meget?" udbrød jeg, uden at tænke et Øjeblik over det saa huskede jeg paa det. Hun syntes meget forundret. "Naa, saa De har hørt det før! Jeg troede, at de lige havde truffet hinanden, ganske tilfældigt!" Hun sagde dette med saadant et komisk forstaaende Blik; men hun saá ikke helt fornøjet ud.

Der stod en forfærdelig , men paa Vestersiden af Damperen var der slet Vand. Saa sørgede vi for at lægge til Skibet paa glat Side, hvor der ingen Bolter var, og vore Puder tog godt af for Stød, mens Folkene klatrede ned, en for en og kom i Behold i vor Baad. Men da vi havde ni Mand i Baaden, laa vor Korkkrans lige med Søen, vi kunde int taale den ringeste Vægt mere og maatte stage ud fra Mispah.

Men at indtage til Eksempel otte kraftige Kødretter med tilhørende Kaffe lige efter hinanden er noget, man først vænner sig til, naar man har levet en god Tid blandt Grønlændere.

Det var prægtigt Maaneskin, og Træerne kastede deres mørke Skygger hen over Vejen. Jeg kunde se ud over Landet lige saa tydeligt, som om det var om Dagen, og meget fredeligt saa det ud, naar undtages, at der flammede en stor Ildebrand et Steds oppe i Nord.

De to ældste ser ud, som om de omtrent var lige gamle; den næste er lidt mindre, og saa er der et Pattebarn; de skraaler allesammen, og skønt de har en Bunke Barnepiger, maa den stakkels Hr. Mackintosh være en Slags Underbarnepige.

Du har jo selv hørt, naar han bralrer op herhjemme til Middagsselskaberne; jeg er lige ved at brække mig!

Tre Mænd stod lige ved Siden af os, højst en halv Snes Alen borte. Den midterste var velvoksen, men dog ikke for høj omtrent af samme Højde som jeg selv. Han var klædt i en mørk Uniform med en lille trekantet Hat med hvid Fjerbusk. Men det var ikke hans Dragt, der interesserede mig.

Grønlænderne levede i foreløbig Overflod og var glade. Den store Kødgryde havde staaet over Ilden hele Eftermiddagen og havde mættet mange Munde. Nu var det Aften. Gamle Beate havde lovet at fortælle, og det store Hus var fuldt af Gæster. Kaffekopperne havde lige været Omgangen rundt.

Ha, ha! ... Har alle Fiskene Navn? Nej, kun de største. Jørgen havde stille rejst sig fra Høstakken og var listet hen ved Siden af Faderen: Maa jeg nu lidt ...? bad han. Isidor overlod ham Brødskiven. Tak! sagde Drengen og smilede lyksalig. Der var myldrende fuldt af store og smaa Karusser lige under Vandskorpen.

Dagens Ord

svimle

Andre Ser