Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. juli 2025
Men i det Samme var Alt forsvundet: Thjodolf saae kun den lille hvide Sky langt borte. Pilen faldt pladskende i Vandet et Stykke borte fra Skibet. »Hvorfor skjød Du den Pil bort?« spurgte en af Thjodolfs Mænd ham, som stod ved hans Side. Thjodolf svarede Intet, men slog Buen saa haardt mod Skibsrælingen, at den sprang.
Men Manden paa Rælingen, A kan huske hans Øjne endnu, han saa' saa langt efter os ... Siden, saa blev han reven væk af en Braadsø ... Det kneb at lande.
Inde fra Halvmørket faldt pludselig Faderens Stemme ind, saa mærkelig dybt, som fra langt borte. Moderen var stanset ved Lyden af hans Sang. Saa gik hun atter videre, stirrende ind i Træets Lys: Gennem de favre Riger paa Jorden Gaa vi til Paradis med Sang! Sangen døde hen. -Syng nu alene Mo'r, sagde den ældste Dreng.
Og som vi talte, berettede Folkene om deres strænge Livsgerning, at den ogsaa førte dem saa langt som til Island, hvor der mangen Gang var et sjældent godt Fiskeri. Men Vejen var jo lang, og Provianteringen slugte meget af Fortjenesten. Det var desuden en farlig Sejlads for den lavtliggende, lille tomasters Kutter.
Der gik lidt Sø, og Konebaaden vred sig; men vi skød dog alligevel en god Fart, da Hjemlængselen havde øget vore Roerskers Kræfter. Vi talte netop om et lille Ankomstgilde, Udliggeren havde lovet os, da den forreste af Roerskerne, Abrahams Kone Elina, springer op i Baaden og peger fremefter. „En Blære!“ raaber hun. Og langt ude ser vi noget komme og svinde i Bølgerne.
Pengene, som man anbringer i dem, trækker store Renter, mens Billederne hænger og pynter op og giver deres Ejermand Air og Anseelse. Naar man har havt dem en halv Snes Aar, kan man næsten være sikker paa at faa dobbelt saa stor en Kapital ud af dem, som man har sat i dem, og er man en Smule Kjender og lidt praktisk, kan man tidt gjøre det paa langt kortere Tid endogsaa.
Dertil Heden, selve Stemningen, den blandede Luft Han blev distræt, han sad og rev en Rose i Stykker og hørte paa Rektors Citater med et halvt Smil, der var langt borte. Saa pludselig uden Overgang slog han paa sit Glas. "Det er Høg," raabte man, "det er Høg" og der blev saa nogenledes stille. William stod midt for Hesteskobordet, rettet i sin fulde og slanke Højde.
Mikkel gik ikke langt ind i Kirken, han blev i et Hjørne tæt ved Døren, og da han følte sig som brudt i Benene af Træthed, satte han sig ned paa Gulvet helt inde i Mørket. Han lukkede Øjnene. Orglet blev ved at suse stille. Det dulmede, det gjorde ham tillige tungere om Hjærtet. Han var den, der stod udenfor som ellers altid, derfor hørte han den kvægende Musik saa kvalt og langt borte.
Elysion og de saliges Øer var saadanne herlige Dødsriger, der laa langt mod Vest, hvor Solen syntes at gaa ned i et stort Hav. Mellem levende og døde tænkte man sig, der var Vand ligesom mellem Guder og Mennesker. For almindelige dødelige var der ingen Adgang til disse Steder; men Guderne kunde gøre en Undtagelse, med hvem de vilde, fri dem for Dødens Smerte og henflytte dem hertil.
Naar denne Digtning, som er fostret af Længsel efter Hjemmet og er spiret op i de fremmede Lande, nu i sit 25aarige Levnetsløb har vundet en Udbredelse, som langt har overgaaet Forfatterens Forventninger, da tør det vel haabes, at den ogsaa i kommende Aar vil fremkalde Glæde og Munterhed samt et lyst og glad Syn paa Livet fremfor Alt hos den opvoxende Ungdom. Kjøbenhavn, October 1887.
Dagens Ord
Andre Ser